KøbenhavnsKirkesag_1906-08

3 0

der kunde bruges ved en Fest som denne, da Fredens Kirke fejrer sit Iilokketaarns Indvielse. Og skulde vi bringe Fredens Menighed paa denne Fest­ dag et godt Ønske til Lykke, saa tror jeg, vi kunde sige som saa: Kære Venner! I har nu faaet eder et dejligt 1 a a r n og nogle skønne K l o k k e r . Ta a r n e t er et Billede paa Menig­ heden udadtil. Som der er muret paa dette Taarn, sindigt og støt, Dag efter Dag, saaledes er der bygget, ved Guds Naade, en levende Menighed herude. Dybt dernede, skjult for vore Øjne, bunder Taarnet. Gud være lovet, at ogsaa dette Hus staar godt i Fod paa den ægte Klippe! Ingen kan lægge anden Grundvold end den, som lagt er, J e s u s K r i s t us . Og er der end vemodige Tanker ogsaa i Dag i mange af eders Hjerter paa Grund af eders kære Sogne­ præsts Sygdom, Tanker, der gaar usikkert spørgende ud i Fremtiden, Tanker om Adskillelse og om andre, ukendte Tider, saa skal det være den Mands Ros og eders Trøst paa denne Dag, hvad Paulus skriver netop paa det Sted: „ j eg lagde Grundvolden som en viis Bygmester efter den Guds Naade, som er given mig — en anden bygger videre derpaa“, — ja, Tjenerne skifter; men H e r r e n b l i v e r , og er blot Grundvolden lagt under Bøn og efter den Guds Naade, som nu bliver given i forskelligt Maal til de for­ skellige, men som i sig selv altid er ens; thi der er ingen anden Grundvold end Jesus Kristus, saa tør vi ogsaa tro, at Værket skal blive fast og bestandigt og lykkes og triv e s ! Men i Taarnet hænger K l o k k e n . Og Klokken - ja, baade du og jeg er jo saadan støbte og dannede af Meste­ rens Haand til at være en Klokke, et lydende Malm med Evighedstoner. Det blev baade du og jeg dannet til i d e n h e l l i g e Da a b , og hver af os fik s i n særegne Klang — nogle en, andre en anden af „Tonen fra Himlen“ - Men lad mig saa spørge dig, Ven, h a r d u o g s a a f a a e t K n e b e l e n i K l o k k e n ? K n e b e l e n er L i v e t , Uroen, i Klokken. Det er Klokkens Tu n g e , som giver den Maal og Mæle. Uden den vilde Klokken hænge død og stum. Og hvad Knebelen er for Klokken, d e t'e r Gu d s A a n d for Mennesket. Uden den er Mennesket dødt og stumt. Men rører Guds Aand sig kraftigt i et Menneskehjerte, saa faar det Mund og Mæle. Derfor staar der ogsaa for­ talt i Apostl. Gem. 2, at da den Helligaand blev udgydt paa Pinsedag, „viste der sig for dem T u n g e r s om a f I l d, der fordelte sig og satte sig paa enhver af dem“ . Da hørtes de glødende Tungers Røst, Aanden var dem nær. H a r d u s a a . f a a e t d e n H e l l i g A a n d s g l ø d e n d e T u n g e i n d i d i t L i v ? Eller hænger du i Taarnet, —