KøbenhavnsKirkesag_1906-08

7 0

Over A lteret staar Johs. 3: „Saa elskede Gud Verden — paa Prædikestolen : „Dersom nogen taler i Menigheden, han tale som Guds Ord“ (1. Pet. 4), og paa A ltertæppet er bro­ deret: „Min Sjæl begærer, ja, længes efter Herrens Forgaarde, mit Hjerte raaber med Fryd til den levende Gud“ (Ps. 84), men ellers er de fleste Ord tagne fra Elias’ Historie. Over Udgangsdøren staar: „Og Elias gik hen og gjorde efter Herrens Ord“ (1. Kong. 17), — i Skriftestolen: „Og Herrens Engel rørte ved ham og sagde: Staa op og spis; thi Vejen er for lang for dig; og han stod op og spiste og drak og gik ved den samme Mads Kraft til Guds Bjerg“ (l.Kong. 19). Over Indgangen til Menighedssamfundets Sal læses der: „Jeg har ladet syv Tusinde blive tilovers i Israel, som ikke har bøjet Knæ for Baal“ (1. Kong. 19); desuden læses i Salen Johs. 17: „For at de alle maa være eet“ etc. — Og over Indgangsdøren til Kirken læses: „Herre, lad det kendes i Dag, at du er Gud i Israel“. 1. Kong. 18. I Beværtningsm issionens og „ Blaa Kors’s “ Sal læses: „Hvor længe vil I halte til begge Sider? Dersom Baal er Gud, saa vandrer efter ham! men dersom Herren er Gud, saa vandrer efter ham“ (1. Kong. 18). Og paa Talerstolen : „Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staar“, I Kong. 17. I K. F. U. K.s Sal læses: „Og Elias raabte: Herre, min Gud! Lad dette Barns Sjæl komme i det igen! Og Herren hørte Elias’ Røst, og Barnets Sjæl kom ind i det igen, og det blev levende.“ I Menighedsplejens Sal læses: „Og Elias sagde: Kære, hent mig lidt Vand i Karret, at jeg kan drikke, og tag mig et Stykke Brød med i din Haand“. — Og lige over for: „Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Olien i Kruset slap ikke op efter Herrens Ord, som han talede ved Elias“ (1. Kong. 17). I Køkkenet læses: „Og da de nu vare bievne mætte, sagde Jesus: Samler tilsammen de oversblevne Stykker, at intet spildes“ (Johs. 6). I Præsteværelset staar: Og Elias gik op paa Karmels Top og bøjede sig imod Jorden og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ og bad“ (1. Kong. 18). Og derunder: „Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergiven med os, og han bad en Bøn — — og han bad atter — —“ (Jak. 5).