KøbenhavnsKirkesag_1906-08

7 0

Men er det alligevel ikke væsentlig Indre Missions Mænd, d er leder det hele A rbejde, Indre Missions V enner, der støtter d et, og Indre Missions P ræ ster, der ansæ ttes i Gerningen? S ikkert nok, det er en historisk Kendsgerning, at den Læg- m&ndskreds, hvo raf „U dvalget for K irkesagens Iiem m e ud­ sp rang , stod Indre Mission næ rmest. Og det v ar dem, dei satte A rbejdet i Gang og hejsede fa n e n . Men det er der dog vel ingen, der kan dadle dem for? Ingen forbød jo andre at faa S yn for K irkens Nød i København og tage tat. Vi faax vel hellere t a k k e H erren, at der v ar nogen, der begyndte. Og da saa A rbejdet begyndte, v ar det baade i København og ud over Landet Indre Missions Venner, der først forstod det, tog Sagen ind i deres Forbøn og ofrede deres Gaver. Sagen blev frem sat som en fælles K irkeopgave, K irkefondet dannedes med en Bestyrelse af alle Retninger — der v ar intet, der hin­ drede de andre Retninger i at komme med og tage alvorlig fat. N aar de paa langt næ r ikke gjorde det i det Omfang som Indre Mission — og baade Bededags-Kollekten og alle K irke­ fondets andre Gavelister indeholder Beviser nok herfor ja, det skal ikke bebrejdes dem her, men de har da end m indre Grund til at bebrejde dem, der tog fat. Snarere har vel de andre Sider i K irken noget at takke for: at A rbejdet dog blev gjort, skønt saa mange tøvede< H erren h ar i K irkesagen skæ nket den danske Menighed en stor Gave — og han skænkede den ved at vække Synet for Opgaven og Kraften til at tage den op næ rm est blandt Indie Missions Venner. Mon det ikke er mere tilbørligt at takke Gud for Gaven end at knurre over den? Ingen har nogensinde hindret de andre R etninger i at være med, tvæ rtimod, vi h ar altid væ ret g-ade for Samarbejde. I vor B estyrelse sidder stadig gode .... fra forskellige Lejre. Vor Form and tilhører ikke Indre Mission. Og vi h ar den Dag i Dag flere P ræ ster i K irkefondets A rbejde, der bestem t tilhører andre R etninger. Men ingen kan unddrage sig den aandelige N atu r­ lov, at de Kredse, hvorfra Kærligheden og K raften i en Sag væ sentlig udgaar, ogsaa faar den største Indflydelse i dens L e­ d else. Og ingen kan med aandelig Ret anse det for en Mangel v ed vo rt Arbejde, at vi gaar frem ad de Veje, som efter vor