KøbenhavnsKirkesag_1906-08

123 Verdens Øjne, og det vidt ud over vort Fædrelands Grænser Det, som enhver vilde anse for umuligt for 15 Aar siden, er virkeligt nu. Og langt over vore dristigste Drømme er Ger­ ningen lykkedes. Af H e rre n er det sket. Han skal have Æren og Takken, naar vi i disse Festdage kan sige: Kirke­ sagen h a r allerede i den lille Aarrække, den har virket, godt­ gjort sin Betydning for Hovedstadens sociale Liv. III. Men saa vist som vi tror dette, ser vi det ogsaa som H erren s- Krav nu: K irk e s a g e n s Fuldførelse. Og vi tror, at der deri gemmer sig rige Forjættelser for Hovedstadens sociale Liv i de kommende Tider. Kirkesagens Fuldførelse — hvad vil det sige? 10 —12 K irk e h u s e r e js te en d n u ? Aa ja, det h ø re r med dertil. Skal Kirkens Arbejde gøres forsvarligt, er der endnu ikke faa store Sogne, der maa deles, og Hænderne maa ikke synke, før Kirkens Arbejdsmark helt over er delt i overkommelige Distrikter med de fornødne personlige Kræfter til hvert. Men hører det med, saa skal det dog forstaas, at dette er in g en lu n d e H o v e d sa g en . Kirkesagsbevægelsen har fra Be­ gyndelsen af sigtet langt højere. Sogne delt og Kirker byggede — det er kun Rammerne for det aandelige Indhold. De kunde endnu tænkes at komme i Orden og dog være tomme. Men Kirkesagens Maal er — alt mens Rammerne dannes — at fylde dem med et aandeligt Indhold, med Kristenliv og Kærlighedskraft. A^i forstaar saa godt, at Mennesker kan tvivle paa Nødven­ digheden af at faa flere Kirker og mene, at det ikke er saa paatrængende at faa Sogne delt, saalænge de ikke har forstaaet, at det er noget andet Kirkesagen vil. Thi det er ikke Kirkens ydre Former, der har Værdi for det sociale Liv. Ak nej, lad os kun tilstaa det: Kirkeformerne uden Livsindhold har en sø r­ g e lig so c ia l B e ty d n in g . De fostre kun A^anevæsen og Skin, afkræfter Sansen for personlig Sandhed og bliver derfor paa ingen Maade Kilde til Kraft og Fremskridt, men snarere et Støttepunkt for Stilstand og Død. Derfor har de ogsaa Ret, de mange, der peger paa, at Kirken ingenlunde h a r haft den Betydning for det sociale Liv, som dens bedste Venner lovede. Det maa vi ydmygt bekende: saaledes har det været, fo rd i der langtfra har været det Indhold i Kir