KøbenhavnsKirkesag_1906-08

120

Det er en uomtvistelig historisk Kendsgerning, at det er Kristendommens Kærligheds — og Retfærdighedsideal — og vel at mærke disse to ikke adskille, men i inderligste Enhed — der har været og endnu er den dybeste Drivkraft i det sociale Fremskridt. Men ser man det, da maa man kende lidt til Ideernes Leve- vilkaar, om man tror, at dette Ideal kan bevare sin Magt, naar det løsnes fra den Aandsmagt, der har sat det ind i Verden. Det er Kirkens evige Ære — hvor mange Synder end dens Ledere kan have paa Samvittigheden, og hvor bornerede dens Præster kan have været — at den har født, baaret og næret dette Ideal fra Slægt til Slægt. Og den Dag, da Kirken ikke mere kan gøre sig gældende som Samfundsmagt, skal Slægten nok faa det at føle ogsaa i Arbejderspørgsmaalet, hvorledes det gaar med Idealet. Kaster vi dernæst et Blik paa d e t s o c ia le i v id e re Be­ ty d n in g , da spørger jeg blot: Mon der i Virkeligheden er mange, der tror, at alt det, der samles under Humanitetens Navn: alt Barmhjertighedsarbejde for de lidende, de syge, fattige, for­ komne o. s. f., vil blomstre lige godt, naar Kristendommen trænges ud? Eller mon der er nogen, der kan pege paa en Aandsmagt, der kan overtage Kirkens moralsk opdragende og sædeligt rensende og bevarende Gerning? Ingen af dem, der mest raaber paa Frihed for den kristelige Børnelærdom, har kunnet sætte en moralsk Katekismus i Stedet, der havde nogen Magt i sig. Og hvem er naiv nok til at mene, at selv det dygtigste Politi eller den bedste Folkeoplysning kan sikre et Folks, en Hovedstads Moralitet? Nej, selv om vor Tids fritænkende Ledere ikke holder af at høre det, saa er det dog Sandhed, at hele vor Tids stolte Kul­ tur i alt, hvad der hedder sædelige Idealer og moralske Kræfter, bygger paa og øser af den gamle Kristendom og paa intet Om- raade har frembragt en Aandsmagt, der kan fylde dens Plads. IL Men hvis nogen spørger: hv ad h a r d e tte s æ r lig t med K ø b e n h a v n s K irk e s a g a t gø re? da svarer jeg: Kri­ stendommens Aandsmagt bæres af Kirken, og saare meget beror derfor paa, om Kirken er, hvad den hør være. Der har været Tider, da Kirken var i en Svagheds- og Forfaldstilstand, som