KøbenhavnsKirkesag_1906-08

119

R v a d b e t y d e r K i r k e s a g e n s F u l d f ø r e l s e f o r h o v e d s t a d e n s s o c i a l e L i v ? Foredrag i Koncertpalæet 18. Oktober 1906 ved Lic. Henry Ussing. Vor Tid er en s o c ia l Tid. Hvad vor Tid skal godkende, raaa kunne godtgøre sin sociale Betydning. Mon Kirkesagen i København behøver at frygte for at under­ kastes den Prøve? Har der til nogen Tid været og gives der i vore egne Dage nogen Aandsmagt, der i Indflydelse paa det menneskelige Samfund kan maale sig med Kristi Kirke? J. Det sociale Liv kan her forstaas baade i snævrere Betyd­ ning om det egentlige Arbejderspørgsmaal og i videre Betydning om alle de Livsforhold, som bestemmer Samfundsudviklingen. Lad os kaste et Blik paa begge. Med Hensyn til A rb e jd e rs p ø rg sm a a le n e har man ofte nok beskyldt Kirken for at have manglet Syn for eller endog staaet imod Fremskridtet. Maaske der til nogle Tider og paa nogle Steder — langtfra overalt —har været noget om det, vel at mærke i den Betydning, at man ved Kirkenforstaai Flertallet af den Tids Præster. Men selv om det er sandt, maa man ikke derover glemme, hvad det er for en Magt, der i Vir­ keligheden har hjulpet Arbejderne til Sejr efter Sejr. Der er en dyb historisk Sandhed i Benj. Kidds Grundtanke, at det er Kærlighedsbudet — saaledes som det ved Kristi Kirke er blevet Historiens drivende Kraft —, som ethvert socialt Frem­ skridt skyldes. Det har ingensinde — siger h an—-været Under­ klassernes Tal, Organisation, eller fysiske Magt, der har baaret Sejren hjem, — Overklassen har i Virkeligheden altid haft fy­ sisk Magt nok til at knække Modstanden, men dens Svaghed har beroet paa, at der i dens eget Bryst var en Forræder, der gik over paa Modpartens Side, nemlig den mere eller mindre klare Følelse af, at de andre dog havde Ret. Men hvorfra kom denne uovervindelige, hemmelige Forbunds­ fælle, der indenfor Fjendens egen Lejr spillede Underklasserne Sejren i Hænde — uden fra den Aandsmagt, der alt gennem mange Aarhundreder havde bundet Slægten til den hellige Grund­ lov: „Elsk din Næste som dig selv!“ Og: „Alt hvad I vil, at Menneskene gør mod eder, det skal I gøre mod dem!“