KøbenhavnsKirkesag_1903-05

4 0 4

bejde, i sin Bøn, i sine gode Raad. H v o r tit stod jeg ikke sam­ men med ham derude paa Kirkepladsen, og naar han saa havde staaet og grundet lidt, skitseret og skridtet af, saa kom der et lykkeligt Smil om hans Mund — nu saa han i Aanden Taarnet rejst, og det var for ham et Le d mere i Kirkesagens F u ld ­ førelse. Velsignet være hans M inde!

T i y K i r k e i R u n g s t e d .

Om Sommeren strækker som bekendt København sig omtrent helt op til Hornbæ k imod N o rd . Forsaavidt kan Kirkesagen i de Egne ligefrem siges at høre med til „Københavns Kirkesag .“ Derfor er det os altid en Glæde at høre om Fremgang der. Den 15 . September i A a r nedlagdes Grundstenen til en Kirke i Rungsted, der hidtil har maattet nøjes med den fælles Sognekirke i Hørsholm . E n Kom ité, dels a f Rungstedegnens faste Befolkning, dels af selvejende Landliggere, har i nogle A a r virket for Sagen. Dens Form annd er Professor, D r . phil. J . L . Ussing. E n G rund er skænket af Rungstedgaards E je r, Enkefru Dinesen, og nu er Midlerne saa vidt sikrede, at man har kunnet skride til at nedlægge Grundstenen. — Kirken er tegnet af A rk ite k t Knudsen, Stefanskirkens og Bethesdas B y g ­ mester. Herren lægge sin Velsignelse i Arbe jde t, saa Huset maa fyldes med Aand og K ra ft! V e d I n d v i e l s e n a f N a r i e n d a l s - K i r k e n , 24. September 1905. Tale af Biskop, D r . Skat Rørdam. I det Evange lium , som der sidste Søndag prædikedes over trindt i vore Menigheder, hørte vi Jesu Lignelse om „den barmhjertige Samaritan“ , om et Menneske, som paa Vejen fra Jerusalem til Je riko faldt iblandt Røvere, der mishandlede og udplyndrede ham , og lod ham ligge halvdød. O g der kom først en Præ st, dernæst en L e v it den samme V e j; de saa ham og gik forbi. Men saa kom