KøbenhavnsKirkesag_1903-05

4 0 1

vortes talt. V i skal bruge vor Fo rnu ft og holde til Raade med, hvad vi har. O g dog har hele Københavns Kirkesag jo forunderlig været baaret igennem Urimeligheder og Vanskeligheder af Herrens Naades K ra ft. E n Mand sagde en Gang til m ig: „D e t er under­ lig t, som I kommer af Sted i den Kirkesag! T h i ofte ser vi andre, at I begynder paa T in g , om hvilke vi maa sige: det gaar aldrig! og saa gaar det dog for eder!“ — Ja , det er Herrens Trofasthed og Naade, vi skylder dette, Hans er hele Æ re n . Men Jesus sagde jo ikke dette O rd for at give os Bygge­ forskrifter. H a n sagde det for at anspore os til Agtpaagivenhed i det aandelige. V i kalder det Afsn it af den Tale „om Selv­ fornægtelsens Nødvendighed“ . O , maatte vi lære den aandelige Læ re ogsaa af denne G rund­ stensnedlæggelse, kære, hellige Søskende, at vi i hellig Ydm yg ­ hed maatte fremstille os for vor store Bygmester, Jesus, som dem , der i alle Forhold er rede til at ofre alt, for at hans store Væ rk kan blive fuldført i, hos og ved os! O g saa endelig det tredje Taa rn . De t omtales i Ordsproge­ nes Bog 18 , 1 0 : » Herrens Navn er et fast Taarn, den ret­ færdige løber til det og bliver beskyttet .« Ja , Herrens N a vn er det faste Ta a rn , det urokkelige Ta a rn , der staar fast paa den evige Klippe. Det er det Taarn der bliver i al Evig hed , naar Taarne fuldmange er sunkne i Grus paa denne Jo rd. O , Gud være priset og lovet, at dette Taa rn - usynligt, men dog som den saligste Virkelighed - har knejst over denne kullede K irke lige siden den D a g , Herrens Navn første Gang blev nævnet over dette H u s , der tidligere var et af Satans Tem p ler i denne .Stad. O g Gud være P ris, at dette N a v n fremdeles skal være denne K irke s rette, faste, sande og evige Ta a rn . O , maatte mange Syndere herudefra ikke blot se e er ce udvortes synlige T a a rn , vi i Dag skal lægge Grundstenen t i l - men maatte de ile, løbe til ham hen, til Jesus, som er Synde­ res V e n ! Herrens N a vn er et fast Taa rn - den retfærdige løber til det og bliver beskyttet, - ja, evig frelst og sikret mod alle onde Magter. O , Gud ske L o v ! Am en . 2