KøbenhavnsKirkesag_1903-05

265

skabet og Kærligheden til den Sag, saa den Dag for Dag kan vinde flere Venner, paa hvis Skuldre Byrden kan fordele sig. Kære Venner! Vi lever i en stor og vidunderlig Tid, og vore Arbejdskaar er mange Gange lysere end de var for Nehe- mias og hans Fæller. Vi behøver ikke at opmuntre hverandre ved at sige: „Kom Herren ihu, den store og forfærdelige“ ; vi har lært ham for, den Gud, i hvis Haand det er forfærdeligt at falde, nej, vi har lært ham at kende som heds Dyb vi aldrig kan finde Bund. Og vi lever i en forunderlig Forjættelsernes Tid. Aldrig har det Ord maaske passet som nu, det Ord Frelseren udtalte med sit Hjertesuk: „Se, Markerne hvidner allerede til Høsten.“ „Høsten er stor, men Arbejderne er faa“. Markerne hvidner til Høsten; der er Tusinder af Hjem, hvor det gælder, Tusinder og atter Tusinder af Hjem her i denne store Stad, hvor der er en bevidst eller ubevidst Længsel efter Gud. Maatte der dog kunne komme Hjælp, saa hele denne rige Høst kan blive bragt i Hus. Om faa Aar er maaske denne gunstige Tid gaaet forbi, hvis vi sidder med Hænderne i Skødet uden at bruge Øjeblikket. Kære Venner! Kom vor naadige og barmhjertige Gud ihu og lad os stride for vore Brødre, vore Sønner og Døtre, vore Hustruer og Hjem. Hjælp os at faa Folkekirkens Mure rejst; det beder vi om i hans Navn, som er rig nok til alle, som kalder paa ham.

at kende, ikke som den, man behøver atræddes

den forbarmende Gud, i hvisKærlig­

K i r k e s a g e n s F l a a l . A f Pastor H. O stenfeld.

Maalet for Kirkesagens Bestræbelser er jo, at Jesu Kristi Evangelium kan blive forkyndt i København som e n Guds Kraft til Frelse. Det er Tilskyndelsen og Kraften i Arbejdet, at der er Mennesker, som har oplevet Evangeliet som en Guds Kraft til Frelse og nu ogsaa gerne vil hjælpe andre til den samme Oplevelse, og de ser, at det tiltrænges i særlig Giad dei, ^ 0 1 Livet er særlig udsat, fordi det er omgivet af Fiistelsei, og fordi Livsvilkaarene gør, at Livet bliver levet særlig foiceiet og an