KøbenhavnsKirkesag_1903-05

262

højst 10,000 Mennesker virkelig er muligt at udføre en Aandens Gerning og naa ud med Evangeliet til alle Mennesker*, saa ingen skal kunne sige, at han ikke har kunnet faa det at høre. Men var dette Maal, een Kirke med to Præster for hver 10,000 Mennesker, set med Aandens Øje, kun et yderst tarve­ ligt Maal, kun det første foreløbige Hvilepunkt under Arbejdet, saa var det, set med Menneskeøjne, saare svært at naa. Det drejede sig om intet mindre end dette, at skaffe Danmarks Hovedstad en Snes nye Kirker til. Da vi stillede dette Krav, lød der Haanskrig fra mange Sider, og det stod vistnok for de fleste saaledes, at de smaa og famlende Forsøg, vi gjorde, snart maatte blive gjort ynkelig til Skamme. Der blev talt om Kirke­ sagens Forkæmpere som nogle begejstrede, men letsindige unge Mennesker, der ikke havde taget Sagens mange Vanskeligheder med i Beregning. Og der har jo ogsaa været Vanskeligheder nok. Men Herren har ikke gjort vor Tillid til Skamme; han har vel­ signet os underligt. Vi har i Virkeligheden faaet mere, end vi bad om: 22 Kirkehuse har allerede rejst sig, og der foretages for Øje­ blikket i det mindste 6 lokale Indsamlinger til Kirker. Var ikke Byen vokset saa stærkt i Folkemængde, da vilde det foreløbige Maal allerede være naaet for et Par Aar siden. Som det nu er, mangler vi endnu 10 —12 Kirker, foruden dem, som vil kræves paa Grund af Byens stadige Vækst. En stor Del af Fortidens Gæld er altsaa betalt, og vi er naaet mere end Halvvejen. Lad os da ikke tabe Modet, men tage fat med friske Kræfter i Til­ lid til ham, der hidtil har hjulpet os saa underlig. Vi begærer ikke at opføre store Pragtbygninger. Der er visselig intet Kirkehus, som kan være smukt nok, naar det gælder at vise Gud Æ re; kunde vi gøre dem endnu prægtigere end Salomons Tempel, da var det ikke for meget, eller kunde vi blot naa at bygge saadanne Kirkehuse, som vore fromme Fædre har efterladt os, skønt de levede i trangere Kaar end vi. Men vi ved, at der ogsaa kan udgaa et velsignet og rigt Ar­ bejde fra de mest beskedne Kirkebygninger. Og derfor har vi sat det som vort foreløbige Maal blot at opstille en Staalkirke eller en anden ganske midlertidig Bygning som Centrum for Ar­ bejdet i hvert Distrikt, og saa overlade det til andre — til lo­ kale Komitéer eller private, som faar Kærlighed til Sagen — at skaffe en varigere Kirkebygning, som med sit Spir kan pege op