KøbenhavnsKirkesag_1903-05

261

gyndte Vanskelighederne paa en Gang at komme. Da lød der Haan og Spot ude fra; det hed sig, at naar blot en Ræv sprang op, vilde Stenmuren styrte ned; og der var Tvivl og Bekym­ ringer inde fra, der hørtes allehaande Klager over de trykkende Kaar, og det saa ud, som om hele Arbejdet skulde gaa i Staa. Men Nehemias tabte ikke Modet, han opmuntrede sine Folk og sagde til dem: „Kom Herren, den store og forfærdelige, i Hu, og strid for eders Brødre, eders Sønner og eders Døtre, eders Hustruer og eders H use.“ Og de fik nyt Mod og gav sig til at arbejde med dobbelt Kraft, Nat og Dag, og snart stod hele Værket fuldendt. Jerusalem stod omgivet af Mure, og indenfor rejste Templet sig. Det var vel smaat nok bevendt i Sammen­ ligning med den tidligere Herligbed. Templet kunde ikke maale sig med den stolte Bygning fra Salomons Tid; men der kunde dog gøres en Gerning deri til Herrens Ære. Der er meget for os at lære af alt dette. Det hviler paa os at bygge Folkekirkens Mure i vor By og at stride for vore Brødre, vore Sønner, vore Døtre og vore Hustruer, at ikke Sjæle- fjenden skal tage dem fangen, ja, eller for at rive dem ud af hans Vold. Og der er mange, som har haft Hjerte til at være med. Et langt Stykke er vi kommet frem ved Guds store og uforskyldte Naade, Muren er rejst indtil sin halve Højde, ja højere endnu. Men der kan ogsaa spores Træthed og Mismod. Der er dem, der vil spørge: „Bliver vi aldrig færdige? „Hvoi skal vi faa Magt til at gennemføre det altsammen, at faa alle de Præster og Kirker, vi endnu behøver, og faa al den Gæld betalt, som trykker og piner o s?“ Og da gælder det for os, om vi har noget af den Bønnens Aand, som var Særtegnet for Nehe­ mias, og om vi kan blive ved at komme Herren i Hu og søge Kraft og Hjælp hos ham. Det er derom, vi skulde tale i Aften; det er derfor, vi har ønsket at samles med troende Kristne, som forstaa r og elsker den københavnske Kirkesag. Da Kirkesags-Arbejdet begyndte for 15 Aar siden, da stillede vi det som vort Maal at faa een Kirke med to Præster for hver 10,000 Mennesker. Det var visselig et saare beskedent Maal. Hvis et Aandens Vejr engang blæser hen over vor By, da vil man ikke kunne nøjes med en Kirke for hver 2,000 Mennesker. Det var kun et foreløbigt Hvilepunkt; men som et saadant har det sin Værdi, saasandt det ud fra en Kirke med