KøbenhavnsKirkesag_1903-05

134 der stod under det gamle absolutistiske Regimente. Maaske er de opfyldte af den dybeste Ærbødighed for Kirken og søger Søndag efter Søndag hen i Guds Hus; men de skæn­ ker i Virkeligheden aldrig det Spørgsmaal nogen Tanke, hvorledes denne Kirkes Forhold er, og hvilken Stilling de selv som fri Borgere i en fri Stat egentlig indtager deri. Vi kan ikke undre os over, at det er saaledes. Thi i Aandens Verden taaler Mennesket mindst at blive umyndig- gjort, saaledes som det har været Tilfældet her hjemme i saa mange Slægtled. Derfor har det varet saa længe, inden Menigheden er begyndt at vaagne af den Døs, hvori det ab- solute Regimente har hensat den, saa at det rige Frihedens Liv er kommet til at røre sig langt senere indenfor Folke­ kirken end paa noget andet Omraade. Ja, en overfladisk Betragtning kunde friste til at tro, at Grundlovens Frigørelse slet ikke strakte sig til Kirken. Derfor kan vi heller ikke undre os over de Misforstaaelser og Fordomme, vi møder paa vor Vej. Vi mødte en saadan Misforstaaelse i den første Tid, efter at Arbejdet for Kirkesagen var begyndt. Naar der taltes om de mange Kirkehuse, som Folkekirkens Ære krævede, hed det sig ofte, at det maatte være Stat og Kommune, der sørgede derfor. Og der blev virkelig gjort et alvorligt For­ søg paa at formaa det offentlige dertil. Hvem husker ikke Forslaget om de 8 nye Kirker, der døde Straadød i Lands- thinget, og den Storm af Uvilje Lovforslaget mødte hos Men­ nesker, der stod uden Livsforbindelse med Kirken, men som i det borgerlige Liv havde lært Frigørelsen at kende. Underligt har Gud føjet det siden da, saa at København har faaet langt mere, end der den Gang blev begæret: siden Arbejdet for Kirkesagen begyndte, er Hovedstadens Kirketal mere end fordoblet. Men denne Misforstaaelse er ikke død, den har blot taget en anden Skikkelse. Hvor mange Mennesker mon der er, som véd, hvoraf en Præst lever. De fleste Mennesker tror, at det er det offentliges Sag; Præsten har sin sikre og faste Indtægt fra Stat og Kommune; har man altsaa blot faaet Kirken opført, saa behøver man ikke at bekymre sig om mere. Selv højt oplyste Mænd er hildede i denne Misfor-