KøbenhavnsKirkesag_1903-05

1 2 4

Del arbejde paa vor Frelse, og det skal vi gøre, netop fordi det er Gud, som virker i os baade at ville og at udrette t i l . hans Velbehag; ja vi skal arbejde med Frygt og Bæven, for at vi ikke ved Forsømmelighed og Ligegyldighed skal lade Dagen, Naadens Tid, gaa til Spilde; ti naar Natten kommer, kan vi ikke mere arbejde derpaa. Og ikke mindre gælder det samme om det Medarbejde i Guds Gerning, som hedder Ordets Tjeneste. Her gælder det for Tjenerne at tage Tiden i Agt, at gøre Guds Gerning, mens det er Dag, ikke bie der­ med, indtil de Mennesker, vi arbejde iblandt, er bievne saa- danne, som vi helst yndede det, men tage dem der, hvor de ere og som de e re ; da spilde vi ikke Tiden med at ind­ rette Forholdene efter vort Ønske, men arbejde, mens det er Dag for os. Dog herom vilde jeg ikke tale nu. Men det kan ogsaa i Kristenheden ske ligesom i det gamle Israel, at Natten kan lægge sig saa tæt og mørk om enkelte Mennesker og om Skarer af Mennesker, at de blive helt utilgængelige for Lyset i Kristi Evangelium. Det er vel ikke vor Sag at dømme saa- ledes om de enkelte. Men naar de i aabenbar Trods og Modstand vende sig imod Evangeliet, og naar de i kke v i l høre os, saa skal vi ikke true dem til at hø re; det vilde kun gøre ondt værre; men vi skal da alvorlig prøve os selv for Herrens Aasyn, om vi virkelig have bragt dem hans Evangelium, saaledes som han har givet sin Menighed at forkynde det, og om vi ikke ved kold eller haard Tale skulde have lukket deres Hjærter for vor Forkyndelse. Og vi have ikke Lov til at kalde et Menneske et Fortabelsens Barn, fordi han ikke vil h ø r e os, men vi skal se os i Spejl paa, hvad Jesus gjorde, dengang han kom til den Samari­ tanerby, hvor man ikke vilde give ham Herberg; da spurgte hans Disciple ham, om de ikke skulde lade Ild, Dommens Ild, falde ned over dem, men Jesus irettesatte dem og sagde: ,,I vide ikke, af hvilken Aand I ere; Menneskesønnen er ikke kommen for at ødelægge Menneskesjæle, men for at frelse dem.“ Og saa gik han til en anden By, hvor han kunde vente bedre Modtagelse. Saaledes er det ogsaa, naar de store Skarer vende sig fra Guds Naades Ord. Vi maa ikke derfor bryde Staven over