KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

8 3

aandelig Forstaaelse stillet sig Opgaven paa omfattende Maade. Dets Grundbestemmelser betegne først dets Opgave i al Almindelighed som at bidrage til at tilvejebringe en forsvarlig Ordning af de kir­ kelige Forhold i København og nærmeste Sogne, og at dette skal forstaaes ikke blot organisatorisk, men med bestemt Hensyn til Menighedslivets Fremme, har fundet sit Udtryk ved, at der tilføjes, at der herigennem skal tilstræbes, at Kirken kan arbejde med Kraft for Guds Riges Fremme, og at den kan blive et godt Hjem for Menighedslivet. Ganske det samme Grundsyn paa Opgaven kom­ mer igen i Grundreglernes anden Paragraf, der som Hovedmidler til at naa Maalet nævner Sognedeling og, hvor denne ikke straks lader sig opnaa, en Distriktsdeling og Ansættelse af Distriktspræster for Distrikter, hvis Størrelse beslemmes som højst 5000 Mennesker; og i den tredie Paragraf udtales det endelig direkte, at Fondet for­ uden at bidrage til Opførelsen af nye Kirker ogsaa skal kunne an­ vende sine Midler til Tilvejebringelsen af midlertidige Kirkelokaler og disses Drift samt til Tilskud til Lønning af Præster og i det hele paa saadanne Maader, som kan fremme Kirkelivet. Naar vi da her have talt om „to Arbejdsmaader“, have vi ikke dermed sigtet til de ovenfor nævnte to modsatte Synsmaader. Thi, lige ensidige, vare de forskellige deri, at kun den førstnævnte Op­ fattelse, der satte Kirkerne som det Første, som Hovedsagen, har gjort et positivt Arbejde til Kirkesagens Fremme, medens den modsatte Ensidighed ikke repræsenterer et virkeligt Arbejde, men kun har vist sig kraftig i at opponere og kritisere. N e j, n a a r v i ta lte o m to fo r s k e llig e A r b e jd s m a a d e r, tæ n k te s d e r p a a h i n e n sid ig e O p fa tte lse , m o d s a t d e n m e r e o p f a tt e n d e og m e r e a a n d e lig t fo r s ta a e n d e M a a d e , h v o r p a a K ir k e fo n d e t h a r ta g e t O p g a v e n . Begge have sine Tilhængere og Forsvarere. Men Kirkefondet har været ret vanskeligt stillet i denne Sag, idet Mange mente, at det havde givet den førstnævnte Opfattelse sin Tilslutning, og fra nogle Sider blev det krævet med Styrke, at Kirkefondet væsentlig maatte begrændse sig til at yde Pengetilskud til nye Kirker, og at dette var dets Hovedopgave, som det vilde være utro, om det anvendte ret meget af sine Midler til de andre ovenfor nævnte Ting, medens det fra andre Sider sagdes, at man havde liden Lyst til at bringe sine Gaver til Fondet, fordi det hyl­ dede denne ensidige Opfattelse og vilde arbejde derefter. — Og saa