KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

8 2

Imidlertid hørte man under alt dette Modstanderne udtale, at det man trængte til var slet ikke flere Kirker, men flere Præster. Man foretog Optælling af de Kirkesøgende om Søndagen, og idet man forkyndte: der er virkelig rigelig Plads i de fleste Kirker, søgte man at vise, hvor urimeligt det var at kræve nye Kirker, før Pladserne i de gamle vare helt optagne. De som alligevel ind­ rømmede, at der maatte gøres noget, raadede til at ansætte flere Præster ved de tilstedeværende Kirker. Og saaledes talte ikke hlot Modstandere, ogsaa oprigtige Venner af Kirkesagen kom med lignende Tale, idet de henpegede paa Muligheden af flere Guds­ tjenester i hver Kirke. Især var der mange af Kirkesagens Venner paa Landet, der tænkte saaledes. En anden Indvending henpegede paa Erfaringen om, at en ny smuk Kirke undertiden kan ses at staa tom om Søndagen. Saadant ses f. Eks. mange Steder i Berlin, hvor der i de sidste Aar er hygget mange nye Kirker. Man sagde, at Kirker var til ingen Nytte, naar der ansattes uaandelige Mænd i Præsteembederne, og derfor maatte Præsterne og ikke Kirkerne være det første. Endelig var der Røster, som ligeledes stillede sig imod den almindelige Opfattelse, at Kirkerne var det vigtigste, idet de gjorde gældende, at da det vilde vare længe, inden de fornødne Kirker vare tilvejebragte, saa vilde denne Ar- bejdsmaade føre til, at det vigtigste i hele Sagen, Arbejdet for Sjælenes Frelse, blev forhalet det ene Aar efter det andet. Som det ofte gaar, saaledes ogsaa her: Der var nogen Sand­ hed paa hver Side. Det er unægteligt, at et kirkeligt Arbejde forudsætter et K irkehus; men derme Side syntes at overse, at Menigheden ofte under trange Kaar, naar den ikke kunde faa rejst sig en stor, skøn Kirke, nøjedes med mindre, og at i alt Fald mid­ lertidigt kunde mindre, til kirkeligt Brug indviede Lokaler godt gøre Fyldest ogsaa her i København. — Og Indvendingerne havde unæg­ telig Ret, naar de paastod, at selve Kirkerne hjalp intet, og at det aandelige Liv var Hovedmaalet. Men her syntes man oftere at overse, at et kirkeligt Liv ikke kan tænkes, uden i Sogneind­ delingens Rammer, og at disse ikke kunne være eller opretholdes, uden at man har de nødvendige Kirkelokaler. Midt under Meningsudvekslingen om disse Ting forberedtes og oprettedes det københavnske Kirkefond. D e tte s y n e s p a a h e ld ig M a a d c a t h a v e u n d g a a e t begge de e n s id ig e S y n s m a a d e r og har i