KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

var Sandheden, at Kirkefondet aldrig har givet denne Arbejds- maade sin Tilslutning, og aldrig har ønsket at arbejde efter det Syn. Og dette er bleven udtalt med al ønskelig Klarhed. I den Henven­ delse, som Forretningsudvalget udsendte til den danske Menighed straks efter Fondets Stiftelse, udtaltes det som Forklaring af, under hvilket Synspunkt man vilde kæmpe for Sognedelingen: „Guds Evangelium, rigelig forkyndt over hele vor Hovedstad, Kirken med den gode Hyrdes Kærlighed atter bragt nær til de mange Tusinder og derigennem Indsamlingen og Opbyggelsen af Herrens Menighed til et Samfundsliv — — det er vort store Maal.“ Og som det straks ved Fondets Stiftelse blev udtalt, at man ingenlunde kunde ind skrænke sig til hin ensidige Opfattelses snævert begrændsede Op­ gave, saaledes havde Kirkeudvalget i 1891 udtalt sig paa en ganske tilsvarende Maade i sin første offentlige Henvendelse til Menig­ heden. Og derfor ser man ogsaa, at, medens hin Arbejdsmaades Tilhængere staa uforstaaende overfor alle Bestræbelser, der ikke direkte gaa ud paa at samle til Kirkers Opførelse, stiller Kirke­ fondet sig derimod taknemmeligt anerkendende overfor enhver saadan isoleret Bestræbelse, hvad enten det er i en enkelt Menigheds­ kreds, der samles ind til en ny Kirke, eller det samme sker i hele Landets Præstestand — men selv indskrænke sit Arbejde dertil og saaledes forsnævre sin Gerning, det gaar Kirkefondet ikke ind paa! Foruden den mere aandelige Opfattelse af Opgaven er der ogsaa et rent praktisk Hensyn, der vilde gøre saadant umuligt for Fondet. Her i København var der Mulighed for at samle Midler til Kirker i de Bydele, hvor der var en vaagen kirkelig Interesse, Men selv i gunstigste Tilfælde kunde der næppe blive noget Haab om fra Frivilligheden at faa Midler til at rejse blot de 8 Kirker, som Kirkekommissionens Flertal havde forlangt. Og naar Talen er om Befolkningen paa Landet, kan alene manglende Kendskab miskende det Faktum, at der ingen Stemning er for at være med at bygge Kirker i København, og overhøre det Omkvæd: lad Køben­ havnerne selv skaffe Penge til de Kirker, de behøve. Det er jo ogsaa bekendt, at adskillige Præster have udtalt, at Bededags­ kollekten umuligt kunde faa en Fremtid og vilde sygne bort efter et Par Aar. Under saadanne Tidsforhold synes den Arbejdsmaade, der vil have alt Arbejdet begrændset til Kirkers Opførelse, at være væsentlig henvist til at vente alt fra Stat og Kommune, og det