KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

379

ældre Kirker frembød overordentlige Vanskeligheder. Thi paa den ene Side mente Kirkestyrelsen ikke. at Forholdene tillod Op­ rettelsen af nye Sogne omkring alle de nye Kirker; blandt andet ansaa man Manglen af Midler til en nogenlunde forsvarlig Løn­ ning ad ordinær Vej som en Hindring herfor. Og paa den ■anden Side havde den hidtil forsøgte Ordning ved Filialkirkerne vist sig mindre heldig, og tilfredsstillede ingen af Parterne; navnlig viste det sig særdeles vanskeligt for Mænd, der tidligere havde staaet i en selvstændig Præstestilling, at arbejde efter den. Ulæmperne, som i Virkeligheden hindrede Præsterne ved Filial­ kirkerne i at komme paa rette Maade i Forhold til hele Befolk­ ningen i deres Distrikt, og som saaledes ogsaa var en Hindring for, at Gerningen kunde bære sin fulde Frugt, havde bevirket, at Kirkefondets Bestyrelse i November 1898 eensteminigt ved­ tog at indgaa til Kirkeministeriet med et udførligt motiveret An­ dragende om at faa Præstegerningen ved Filialkirkerne hel­ digere ordnet. Paa en vis Maade kan Anordningen maaske anses som Kirkestyrelsens Svar paa denne Henvendelse. Men medens denne ikke tænkte paa at forlade det for Filialkirkerne givne Grundlag, har Anordningen løst Opgaven paa en mere grundig og omfattende Maade ved at give et nyt og bedre Grund­ lag; og med det samme har den med overlegen Dygtighed fun­ det de heldigste Maader, hvorpaa det nye kunde passes ind i de ældre Former.51J3 For at opnaa dette skaber den først et n y t kirkeligt Begreb, Sognedistrikt, og dette bestemmes atter saaledes, at medens det borgerligt og kommunalt er en Del af Hovedsognet, bliver det med Hensyn til alle kirkelige Handlinger i alt Væsentligt stillet som et selvstændigt Sogn. Og Anordningen anvender al Flid paa at fremhæve denne Sognedistrikternes selvstændige Stilling. Dette bar antagelig været Motivet for Dannelsen af Ordet „Sogne­ distrikt“ og for den Bestemmelse (§ 3), at et Sognedistrikt kun kan oprettes ved kgl. Resolution. Men Hovedbestemmelsen derom findes i § 9, som fastslaar, at en Distriktskirkes Præster skulle kirkeligt betjene Sognedistriktets Beboere. Naar hermed sammen­ holdes, hvad § 10 fastslaar, at der saa vidt muligt skal opret­ tes et særskilt Klokkerkontor og føres særskilte Kirkebøger for hvert Sognedistrikt, er Sognedistriktets Selvstændighed givet; men den fremhæves yderligere ved nogle Enkeltbestemmelser,