KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

376

Den hurtigt voksende Bevægelses nye Former virkede skræm­ mende paa en Del af den kirkelige Konservatisme og frem­ kaldte derved en Række ret overdrevne Forestillinger om Be­ vægelsens Radikalisme. Saaledes hørtes der Røster, som udtalte Frygt for, at den unge Kirkebevægelse ønskede at faa Hoved­ stadens Præster sat ned paa en ganske tarvelig Lønning, eller at Bevægelsens Mænd vare fuldstændig ligegyldige for, at de nye Kirker kunde blive smukke og anseelige. Omend saadanne Mis- forstaaelser hæmmede den nye Bevægelse en Del, laa der dog­ en langt større Hindring deri, at Arbejdet, netop fordi For­ merne til Dels vare nye, savnede klar og udtrykkelig Hjemmel i. vore Kirkeloves Bestemmelser. Ikke blot forargede dette en opskræmmet Konservatisme og forøgede dens Uro og Bekym­ ring for, hvor alt dette skulde bære ben. Men desuden gjordes det derved ofte ret vanskeligt for Kirkestyrelsen at imøde­ komme og acceptere velgrundede Ønsker og Indstillinger. Og dette blev rimeligvis saa meget vanskeligere, som Bevægelsen selv­ følgelig maatte tage den store Opgave i ganske smaa Stykker og desuden i Begyndelsen var saa ringe og savnede en udvortes Kraft og Storhed, der nogenlunde svarede til Opgavens Omfang. Thi Kirkestyrelsen kunde vanskeligt se med udelt Glæde paa en Forandring af Forholdene, der saa at sige gennemførtes i Smaabidder, fordi dette stykkevise nødvendigt maatte frem­ kalde en uheldig Uensartethed. Og det synes ligeledes forstaae- ligt, at Kirkestyrelsen vanskeligt kunde skænke den nye Be­ vægelse nye Former, der i deres Konsekvens maatte føre til en gennemgribende Forandring af Byens kirkelige Tilstand, saa længe den ikke havde faaet den Tillid til Bevægelsen, at denne ejede baade Kraft til at løse den store Opgave og Sundhed til at holde ud, saa den kunde bære Udviklingen i de følgende Tider.. Det er da den første store Betydning af det nu skete, at den høje Kirkestyrelse ved den kgl. Anordning a f 11. Nvbr. har skabt det kirkeretlige Grundlag for hele den frivillige Bevægelse for Københavns Kirkesag. Bevægelsen, som selvfølgelig ikke var i Modstrid med de kirkelige Bestemmelser, savnede dog en ud­ trykkelig Godkendelse i disse. Det er denne, der nu er skænket os, og samtidig dermed ere de fremtidige Baner for Kirkesagens Arbejde bestemt normerede, saa at den Usikkerhed, der hidtil paa mange Maader var over Arbejdet, nu er afløst. Med dette