KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

375

En stor Gave til Kirkesagen. Af Julius F riis Hansen.

Den ovenfor aftrykte Anordning er en stor Begivenhed i den københavnske Kirkesags Historie, og den synes at være et saa fortræffeligt Grundlag for Fremtidsudviklingen, at den sikkert vil faa vidtrækkende Følger til Velsignelse for Menigheden i Køben­ havn. Kirkesagens Venner ville derfor hilse den med udelt Glæde og med en oprigtig Tak til den høje Kirkestyrelse. I en halv Snes Aar har der været arbejdet for at opnaa en grundig Bedring af de kirkelige Forhold i København. For Sagens Venner blev det efterhaanden klart, at det første store Skridt maatte blive Sønderdelingen af Kæmpesognene, og at Midlerne hertil hovedsagelig maatte søges hos den levende Menighed fra alle Sider i vor Kirke. Vanskeligere var det at vinde Klarhed •over Formerne, hvorunder dette skulde arbejdes frem. Man var her nødsaget til at prøve sig frem Skridt for Skridt ad ube- traadte Stier og under Former, der vare nye og ukendte i vort Kirkeliv. Arbejdet blev derfor i Begyndelsen ganske naturligt mærket af en vis Usikkerhed; men eftersom Arbejdet skred fremad, drog man Erfaring af det foregaaende, hvorved alle de første Aars Virksomhed blev karakteriseret ved en fremadskridende Udvikling. Da den første af de smaa 'Kirker, Bethlehemskirken, indvie­ des 1889, var dette Lokale baade ved sin Beliggenhed, Indret­ ning og Størrelse ret utilfredsstillende. Noget bedre var Nazaret- kirken, som indviedes 1892; de værste Mangler, som klæbede ved denne, vare afhjulpne ved Gethsemanekirken, der indviedes 1894, hvorefter man i 1895 indviede Kapernaumskirken og 1897 Lukaskirken, der begge ere smukke og særdeles tiltalende smaa Kirker. En tilsvarende fremadskridende Udvikling kan paavises ved Reguleringen af Arbejdet ved Bethlehemskirken, Nazaret- kirken og Bedesalen paa Chr. Winthers Vej og paa fl. andre Punkter, saasom Aæd Valget af Præster, hvor pian først valgte ganske unge Kandidater, men efterhaanden har søgt at faa ansat ældre og mere modne Kræfter. Ligeledes i Lønningsspørgsmaalet, idet man i de første Aar lod de unge Præster arbejde for en overmaade lille Løn, medens Kirkefondets sidste Aarsregnskaber vise, at Præsterne nu lønnes, om end ikke rigeligt, saa dog ■anstændigt.