KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

218 ningemissionærer og Indremissionærer. — Og disse 2 Ting hænger i Virkeligheden uadskilleligt sammen. Saa længe som nemlig Ministeriet og Sogneilertallet raader for Præ- stevalget, da vil ingen for Alvor tænke paa at faa en ud­ mærket Præstestand; man maa være tilfreds med en jævnt upaaklagelig; men naar Menigheden selv kommer til at raade i denne Hovedsag, da er Vejen aaben for de største Muligheder. Her er det, det københavnske Kirkefond har gjort en betydningsfuld ny Begyndelse. Dette Arbejde gik udvortes set først og fremmest ud paa at faa bygget en Række nye Kirker og saaledes faa de københavnske Kæmpesogne delt. Men det blev fra først af atter og atter udtalt, at dette at faa Rammerne i Orden ikke var Kirkesagens eneste og heller ikke dens væsentlige Opgave, men at Hovedsagen var at skaffe de rette Mænd til Arbejdet derinde; og Kirke­ fondet har saaledes efterhaanden været Redskab til at kalde mange dygtige Kræfter ind til Præstegerningen i Hovedstaden. Og de ledende Mænd derinde udtaler nu, at dette Arbejde kun er i sin Begyndelse, og at de venter og haaber, at det skal vokse baade i Omfang og Kraft. Og til denne Vækst hører formentlig ogsaa dette, at Kirke­ fondet i Tidens Løb ikke vil indskrænke sig til kun at hjælpe, hvor det selv ejer K irkerne, men ogsaa andet Steds, hvor Hjælpen i det hele tiltrænges. — Ogsaa ud paa Landet ha r denne Bevægelse forplantet sig, idet der er dannet et Dansk K irke fond med et lignende Formaal. Og ved en lykkelig Skæbne er der aabnet en ny Vej for disse frivillige Bevægelsers Arbejde gennem den bekendte Paragraf om »Andenpræsten« i den nye Menigliedsraadslov. Saa er det som om Herren gennem alt dette vilde sige til sin Menighed herhjemme: »Her ser I nu for første Gang i Aarhundreder Vejen aaben og Banen fri til, at I i alle Landets Sogne kan sætte Præster med Sind og Evne til at tjene mig; det gælder kun om, at I sætter Maalet