KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

217 Stød til en betydningsfuld Bevægelse i den rigtige Retning, hvilket jeg skal prøve nærmere at udvikle. Det siger sig selv, at naar vi hver Søndag har c. 1200 Præster staaende paa Landets Prædikestole og talende til større eller mindre Forsamlinger, saa er her en ganske vidunderlig Lejlighed til at hjælpe Folket frem i alt, hvad der kristeligt og menneskeligt er stort og godt, — vel at mærke, hvis det er de rette Mænd, der staar paa disse Prædikestole. — Og naar de samme Mænd i Ugens 6 Dage ha r mangfoldig Anledning til at tale med alle Slags Men­ nesker, fattige og rige, sunde og syge, saa er atter her en vidunderlig Lejlighed til at vinde store Sejre, — naar man bare har de rette Mænd paa disse Pladser. Men hvordan skal man faa disse? Det er et Spørgs- maal, som i vore Dage bør blive brændende mere end nogen Sinde før. For det første maa vi gøre os det klart, at Herren under os de bedste Præster og derfor venter, at vi skal sætte Maalet højt, at Menigheden skal se det som en Livsopgave at faa anbragt troende, levende Præster i alle Landets Sogne. Naar Talen er om Hedningemissio­ nærer eller om Indremissionærer, saa har vi alle en umid­ delbar Fornemmelse af, at selv om det ikke er nødvendigt, at de er begavede Mænd, saa maa de dog være troende Mænd, der har baade Vilje og ogsaa nogen Evne til at arbejde i Herrens Tjeneste. Men selvfølgelig gælder gan­ ske det samme med Hensyn til Præsterne; og naar vi alligevel her med Sindsro finder os i, at en Del er udue­ lige eller maaske endog helt vantro, saa kommer det gan­ ske simpelt af Vanens sløvende Magt; det er, fordi det gamle statskirkelige Væsen ha r sløvet vor Omtanke paa dette vigtige Punkt. Altsaa, vi maa sætte Maalet højt, det er det første. Men dernæst maa Præsterne vælges paa den eneste naturlige, kirkelige og kristelige Maade, nemlig saaledes, at den levende Menighed kommer til at raade for Valget, ganske som Tilfældet er med Hensyn til Hed