KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

219 højt og tager Arbejdet op i Bøn og Offervillighed.« — Og dersom nu Menigheden her ikke vil svigte, saa er der nogen Grund til at tro, at de bedste af de unge vil forstaa, at her er en Sag, som det er værd at kæmpe for. Efter- haanden som det er gaaet op for de unge, at der ude i Hedningeverdenen var en Sejr at vinde, har flere og flere af de bedste Kræfter meldt sig til dette Arbejde. Er der da ikke nogen Grund til at haabe, at det samme vil være Tilfældet, naar det gaar op for de unge, at der ogsaa her hjemme er en stor Sejr at vinde? (Og at vi hjemme i den gamle Kristenhed trænger til at vinde nye Sejre, det maa vel bl. a. Verdenskrigen minde om). Vi har derfor Grund til at være taknemmelige mod det københavnske Kirkefond, fordi det fra Begyndelsen ved at sætte Maalet højt har peget paa den rette Vej, vi maa gaa for at faa den udmærkede Præstestand, som Herren under os, og som hans Kirke trænger til.