KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

183 førte Rivninger (ogsaa med St. Matthæus Plejeforening1), lige til Udgangen af Aaret 1903. Under 15. Juni i dette Aar indgik Kirkesalens Præster med et Andragende til Ministeriet om Oprettelsen af to Sognedistrikter, da vi ikke kunde blive eet Sognedistrikt af fornævnte Grund. Andragendet støttedes af en Adresse fra Distriktets Beboere undertegnet af 2368 Navne og anbefa­ ledes varm t af Provsten for det nyoprettede »Vestre Prov­ sti«, Provst Heiberg ved Kristkirken. Resultatet blev en kgl. Resolution af 7/is 1903, der oprettede et midlertidigt Sognedistrikt af Kirkesalens hidtidige Distrikt fra Nytaar 1904. Det var en stor Sejr, der endelig var vundet efter næsten 6 Aars Arbejde. De seks forløbne trange Aar havde dog været rige paa aandelig Velsignelse. Hvor var Gud ikke god ved os i vor lille Kirkesal! Mennesker kunde godt finde ind i Bag- gaarden til os, selv om Porten var saa lav, at det var et Kunststykke for en Droskekusk at køre derind. (Senere blev den gjort højere). Vi kunde ikke andet end glæde os ved et godt Kirkebesøg ved vore Gudstjenester. Henimod 4000 eller derover var de aarlige Altergæsters Antal. Fra 1905 var der ingen Kirke i København, der havde saa mange Altergæster som Mariæ Kirkesal, og kun en paa Frederiksberg, der havde flere. En særlig Velsignelse til­ flød os ogsaa ud fra den varme Sympathi, vor Gerning fandt hos saa mange af Kirkesagens Venner paa Landet, af hvilke mange glædede os med Besøg i vor Kirke* naar de kom til Byen. Fra Januar 1899 kunde vi dele vort Søndagsblad ud i Halvdelen af Hjem i Distriktet hver Uge, fra 1900 i alle x) I en længere Skrivelse (af a/s 1902) bebrejdede Plejeforeningens Bestyrelse Distriktspræsterne paa Vesterbro — og særligt Kirkesalens Præster — illo}ral Konkurrence med dem, naar vi søgte at drage Omsorg for de fattige ved Oprettelsen af Menighedsplejer i vore Di­ strikter.