KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

182 Vi begyndte da med i alle Hjem i Distriktet at uddele Kort med Meddelelse om Distriktsudskillelsen og Meningen med Kirkesalens Indvielse, og vi lod nogle Plakater med Billeder af Kirkesalen, Angivelse af Distriktet, Præsternes Træffetider m. m. ophænge paa forskellige Steder i Di­ striktet. Men vi maatte høre slemt ilde for denne »Re­ klamering« som en Selvtægt og kirkelig Uorden, og det kostede lang Kamp, inden vi fik Tilladelse til at faa vor Distriktsplakat ophængt paa Sognets Klokkerkontor. Vi forstod, vi maatte selv opsøge Beboerne i Distriktet. F ra Klokkerkontoret fik vi Meddelelser om Fødsler og Lysninger fra vort Distrikt, og efter de opgivne Adresser gjorde vi saa Husbesøg for om muligt at fremkalde det af Regulativet forlangte Ønske om, at de kirkelige Hand­ linger maatte udføres i Kirkesalen. Det var en Slags Hus­ besøg, der hverken var lette eller behagelige at foretage. Imidlertid bekæmpedes det uheldige Regulativ fra flere Sider. I »Kbh.s Kirkesag« 1898, Nr. 14 og 15 skrev Pastor Ussing om »Grundbetingelsen for en frugtbar Distriktsvirk­ somhed«, at Grundbetingelsen var, at Distriktets Ordning nærmer sig saa meget som muligt til et Sogns. Fornyede Forhandlinger med Ministeriet kom i Gang, der omsider resulterede i den bekendte kgl. Anordning af 11. Nov. 1899 om Sognedistriktsdeling, der i Virkeligheden nærmede Distriktet meget nær til at være et Sogn, idet der tillagdes Distrikterne Del i de ordinære kirkelige Ind ­ tægter og oprettedes særlige Klokkerkontorer og egne Kirke­ bøger for dem. Denne Anordning hjalp Gethsemanekirkens og Apostelkirkens Distrikter m. fl. til en længe ønsket Selvstændighed, men kunde foreløbig ikke komme os til gode, fordi Kirkesalens Distrikt spændte over en fremtidig Sognegrænse. Distriktet var med Vilje i sin Tid lagt saa- ledes, for at Arbejdet ud fra Kirkesalen kunde lægge Grund til Menigheden i begge de fremtidige Sogne. Vi maatte blive under de vanskelige Arbejdsvilkaar, der idelig med