KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

184 Hjem. I 1901 var vi halvt selvunderholdende og fra 1902 (ved fælles Hjælp) to helt selvunderholdende Menigheder, anerkendte paa Kirkefondets Bestyrelsesmøde d. 22. Okt. 1902 som to selvstændige Menigheder under Kirkefondet fra Aarets Begyndelse at regne. Opnaaelsen af dette Selv­ underhold var saa meget mere at takke f o r ,. som der til de ca. 10,000 Kr., Kirkens Drift kostede, kun var (i 1902) 388 Kr. i ordinære kirkelige Indtægter, medens Besten var frivillige Gaver. I Kirkesalens Bøsser indkom der i de Aar gennemsnitlig ca. 4500 Kr. Ialt indkom der gen­ nem de to Menigheder efter 1902 ca. 16,000 Kr. aarlig i frivillige Gaver; deri ikke medregnet de mægtige Beløb fra Indsamlingen til Eliaskirken, der fra 1905 ret tog Fart. Naar denne Beretning fra St. Mariæ Kirkesal skrives, kan vi ikke undlade med Tak at mindes alle de trofaste Medtjenere, vi havde ved Kirkesalen, iblandt hvilke mær­ kelig nok, baade Kirkesalens første Organist, Kirkebetjent og Klokker afgik ved Døden i de Aar. Den sidste, Klok­ ker W a l d . W u l f f , døde Allehelgensdag den Vu 1903 og blev begravet fra St. Mariæ Kirkesal. Det var den eneste Begravelse, der fandt Sted fra Kirkesalen i den Tid, den var Kirke. Det havde jo været Kirkefondets Mening, at der skulde være kommet et Samarbejde i Stand mellem St. Mariæ Kirkesal og Istedgades Kirkekomité. Der førtes ogsaa for­ skellige Forhandlinger derom; men det lykkedes ikke. Da Eliaskirken skulde indvies i 1908, skulde samtidig baade denne Kirkes Sogn og Maria-Sognet omkring Kirken i Istedgade udskilles. Denne sidste manglede imidlertid endnu et Aar i at være færdig, og Komiteen — hvis Valg til Sognepræst ved deres Kirke var falden paa Pastor C. S c h o u s b o e ved Kristkirken — henvendte sig da til Kirke­ fondet med Anmodning om at maatte benytte St. Mariæ Kirkesal som foreløbigt Kirkelokale for det nye Sogn. Da Kirkefondet indvilligede heri, og jeg saaledes ikke selv