KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

181 en af Vennerne i Slutningsbønnen Udtryk for et stort Suk, der gjorde Skaar i Glæden, Mangelen' af et ordentligt Re­ gulativ for Præstegerningen. Det skulde kun altfor snart vise sig, hvad denne Mangel havde at betyde. Ganske vist approberede Ministeriet under 1898 et Regulativ, der henlagde et bestemt Di­ strikt til Kirkesalen, men saaledes, at Kirkesalens Præster kun tik Ret til at betjene kirkeligt de af Distriktets Be- boere, der udtalte Ønsket derom. Og dette Ønske skulde forebringes St. Matthæus Klokkerkontor eller den af St. Matthæuskirkens Præster, der havde »Regravelsesmaaned«, idet Anmeldelse af alle kirkelige Handlinger skulde fore- gaa der. Ofrenes »Beregning« bestemtes i Regulativets § 4. De skulde omtrent helt tilfalde Matthæuskirkens Præster og Kirkebetjente, og det var nøje bestemt, hvad der skulde være »Fællesforretninger«, og hvad der skulde være »En­ keltforretninger« 1). Saadanne Vilkaar for Præstegerningen tog saa at sige den folkekirkelige Grund bort under vore Fødder og hen­ viste os til »privat Praksis« for dem, der maatte søge os; paa det nærmeste som var vi Valgmenighedspræster. Det var under disse Forhold ikke nemt at faa Beboerne i Di­ striktet til at betragte Kirkesalen som deres ordinære Kirke, hvad der jo netop var vor Opgave, idet det store St. Mat­ thæus Sogn jo ellers ikke kunde blive lettet for de 10,000 Mennesker, som det var Meningen, at Kirkesalen skulde lette det for. Man mødte ofte den Tankegang hos Bebo­ erne, at Kirkesalen var en ganske »privat« Kirke, ja man kunde blive spurgt, om en Daab i den Kirke nu ogsaa var »gyldig«. 9 Det var i de Dage, man kunde høre følgende Samtale paa et Klokkerkontor: Klokkeren: »Ønsker De Enkeltvielse eller Fælles- vielse?« Den adspurgte: »Ja, hvad er Forskellen?« Kl.: »Ja, det er jo lige det dobbelte; Enkeltvielse er 20 Kr., og Fællesvielse er 10 Kr.« — »Ja, saa maa vi vist helst tage Fællesvielse«, kom det saa med et stille Suk.