KøbenhavnsKirkesag_1890-1915

171 Forsømmelse, eller han pegede paa den højærværdige Sognepræstestilling, der snart vilde komme. Lyse Udsigter med store Glæder ved Gudsriges Frem­ gang vinkede. De kom ogsaa. Men store Bjærge maatte Hyttes, før det skete. Det kostede Kamp og megen Bøn, før Troen fik Bjærgene flyttet, og den store Masse hlev delt i Hobe, saa Herrens Tjenere kunde uddele Livets Brød til dem paa rette Maade. Men vor »Overbiskop« havde Troen paa, at Hindringerne »Bjærgene« var kun til for at overvindes. Naar saa et af de store Bjærge var flyttet, efter at vi havde ligget Herren derom , saa kunde »vi Smaafolk« udbryde: »Det var dog mærkeligt, at det skete«; men F r i i s H a n s e n ! Ja han gik op og ned ad Gulvet, gned sig i Hænderne, mens det lyste ud af hans Øjne, og sagde ganske stille: »Det maatte jo ske, Herre, vi har jo bedt Dig derom!« Hvor gav dog disse Bønhørelser Lyst og Frimodighed i Gerningen. Hvor delte vi Arbejdere, Præster og Lægfolk, Glæden med hverandre! Hvor følte vore Menighedssamfunds Medlemmer med os. Et af Bjær­ gene var »Regulativet«. Det var givet ovenfra. Trykt og approberet af Sognepræst, Provst, Biskop og Ministerium mødte det frem med Bjærgets hele knusende Autoritet, og der var dem, der ikke vilde give mindste Lettelse i den tunge Byrde. Af Navn »Distriktspræst« og dog ikke kunne være Præst for sit Distrikt, og sværest var det for den, i hvis Hjerte der sad saa meget af en »gammel« Sognepræst. Ja, alle Distriktets Børn, der skulde hjemmedøbes, dem fik vi, det være sig Dag eller Nat, og glade var vi for det. Det var dog en herlig Anledning til at komme ind til en Far og Mor, naar de følte Ansvaret ved, at Barnet ikke var døbt. Men hvor faa af dem kom, naar Barnet skulde fremstilles i Kirken eller begraves. Da slugte Massen dem igen. Og alle de mange, mange Altergæster — ak, saa forholdsvis faa fra Distriktet — dem fik vi; thi de kom