KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

231

S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4

Raadmændene havde ligesom Fogeden dpres egen Nøgle til Gemmet, hvori Stadens Segl opbevaredes, og deltog i Breves Forsegling med dette. (§ 2 0 ). Der var strængeste Straf for at optræde som Raadmand uden at være indsat af Biskoppen. ( § 5 5 ). Bytinget og dets Forhandlinger blev næppe paavirket af Ændringen i By­ styret. Fogeden ledede som hidtil Forhandlingerne og afsagde Dommene alene eller i Forbindelse med nogle af de ældste eller fornemste Tingmænd. Hidtil var sikkert en eller flere af Oldermændene blandt disse, og havde deres Sæde paa samme Tingstok som Fogeden ; nu mødte flere eller færre af Raadmændene, og de ældste af disse var netop de gamle Oldermænd med ny Titel. Utvivl­ somt fik Raadmændene i det lange Løb paa Grund af deres Antal og deres Stil­ ling i Borgerskabet en betydelig Indflydelse paa Sagernes Behandling. Tingets Virksomhedsomraade karakteriseresved de kriminelle Sager fra Dag­ liglivet som Tyveri, Vold og Drab og ved Sagerne vedrørende Overdragelser af fast Ejendom , der kun kan ske paa Tinge, ligesom Tinget kan udstede Tings­ vidner om skete Salg. Der kan afholdes Forhør paa Tinge, og Sagerne kan under­ gives den ejendommelige middelalderlige Bevisførelse, idet et Nævn ved en Eds­ aflæggelse, Tylvtered, støtter Parternes Forklaringer. Forhandlingerne og Dom­ mene nedskrives i Tingbogen af Fogedens Skriver. Foged og Raadmænd vare­ tager Dommens Eksekvering, derunder Inddrivningen af eventuelle Bøder. Dette sidste Spørgsmaal var et særdeles væsenligt i den middelalderlige Rettergang paa Tinge, idet disse jo efter Stadsretten tilfaldt Biskoppen og Staden. Det var en af Fogedens vigtigste Pligter at paase, at Biskoppen fuldt ud, uden Afdrag, fik de ham tilkommende Bøder, og paa Stadens Vegne var den Raadmand, som var Kæmner, til Stede for paa samme Vis at varetage Stadens Tarv. Mandag var fra gammel Tid den faste Tingdag for Bytinget i København. Det skulde efter Landslovens Forskrifter afholdes under aaben Himmel, saa at Forhandlingerne kunde overværes af hele Befolkningen. Tilsigelsen til Tinget, saavel som til Stadens øvrige Domstole, var kun gyldig, naar den skete ved en Bysvend, som bar en Stav med Biskoppens Mærke, og naar Stævningen fandt Sted i to Naboers Overværelse. (§ 77 ). Ved Siden af Bytinget opstod ved Raadmandsinstitutionens Indførelse den nye Domstol, som forvaltedes paa Raadhuset af det „siddende Raad , og som siden kortelig kaldtes Raadstueretten. Den havde i København sin Tingdag hver Fredag. Raadstuerettens Dommere var Fogeden og Raadmændene, men den rum­ mede ingen menige Borgere som Tinget. Den beskæftigede sig særlig med Arvesager og Skiftesager, med Handelssager og indgaaede Kontrakter og Overenskomster, og den vaagede over Opretholdel