KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

232 S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4 sen af den bestaaende Retsordning. Ogsaa Gæsternes Sager blev, naar de ikke udtrykkelig henhørte til Tingets Omraade, ofte behandlede af Raadstueretten. Sager, som rettelig henhørte til dens Omraade, kunde af Fogeden henvises hertil fra Tinget, ligesom der ogsaa i vanskeligere Sager kunde optages Forhør ved Raadstueretten i Sager, hvis endelige Behandling og Domsafgørelse skete paa Tinge. I visse Tilfælde kunde Raadstueretten fungere som Appelinstans, idet Bor­ gerne jo i Følge Stadsretten var afskaaret fra at indanke deres Sager til Sjællands Landsting. Om Sommeren i Sildefiskeriets Maaned, mellem St. Bartholomæi Dag ( 24 . August) og St. Dionysii Dag ( 9 . Oktober), oprettedes endnu en Domstol, der i Stadsretten kaldes Endebod (§§ 65 . 77 ), fordi den havde sit Sæde i en Bod paa Enden af Ladbroen eller Skibbroen. Den er identisk med Toldboden og kaldes undertiden ogsaa Fogedbod. Det vides, at Forbrydelser ombord i Skibe skal paatales i en Domstol, sat ved Broens yderste Ende, ligesom det fremgaar af Vognmandslavets Skraa, at visse Forseelser, formentlig ved Transport af Varer fra og til Skib, kan paa­ tales paa Toldboden, men iovrigt kendes der intet til denne Domstols Virksom- hedsomraade. Den har i Følge Navnet Fogedbod ligesom de øvrige Domstole haft Fogeden som Formand; formodentlig har den været en Art Filial af R aad ­ stueretten og haft et Antal af Raadmændene som Meddommere. Efter Beliggen­ heden kan man antage, at den i særlig Grad har været Gæsternes Domstol. Sluttelig havde Biskoppen sin Borgret paa Borgen. Den kendes kun fra det tidligere omtalte eneste bevarede Blad af dens Tingbog. Den synes herefter at have beskæftiget sig med Forhold vedrørende Biskoppens Husstand og med gejst­ lige Sager, men ogsaa andre Sager kunde inddrages under dens Omraade, thi Biskoppen kunde jo stævne enhver Borger, hvorhen han vilde (§ 77 ). Dette kunde maaske tyde paa, at den ogsaa har virket som Appelinstans. I det kendte Tilfælde havde Biskoppen Forsæde i Retten, men det ses ikke, om der var B i­ siddere til Stede. Som tidligere omtalt havde Foged og Raadmænd tilsammen Tilsynet med Stadens Volde og Planker, med Veje og Render og andre Byens Arbejder. De kunde foretage de dertil nødvendige Ekspropriationer af fast Ejendom og Bygge­ materialer, og de kunde i Tilfælde af Brand beordre Ejendomme nedrevne med Brandhager og Økser. (§§ 18 , 19 , 25 , 9 7 ). Midlerne hertil fremkommer dels ved Bøder (§§ 1 , 2 , 10 ), dels ogsaa ved paalignede Skatter (§ 4 9 ). De kunde bort­ sælge eller udleje Stadens Ejendomme. Stadens Regnskab aflægges mindst en Gang aarligt for Biskoppen af Kæmnerne. (§ 10 ). Foged og Raadmænd førte Tilsynet med Borgernes, saavel som med Gæ-