KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II
230
S t a d s r e t t e 71 a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4
reiser eller til Burspr og, ved hvilke Raadmændene en eller flere Gange om Aaret lod Byens Vedtægter oplæse for Borgerskabet. Raadmændene skal indsættes i deres Stilling af Biskoppen, men de udpeges formentlig af det til enhver Tid fungerende Raad. Deres Funktionstids Varighed og Turnus for deres Fratræden er ikke fastsat i Loven. Forinden Indsættelsen aflægger de en E d til Biskoppen, der er saalydende :43) Dette er den Ed , som Raadmændene i Havn aflægger, naar de indsættes af Biskoppen. Saaledes hjælpe mig Gud, Sankta Maria, alle Guds Helgene og det hellige Guds Evangelium, at jeg, N. N., af al min Evne og Indsigt maa holde Staden Havns Lov, Ret og Vedtægt, som er givet af Biskoppen af Roskilde, og som gives og fastsættes af ham i min Tid. Ligeledes lover jeg i K raft af min allerede aflagte Ed, at jeg ved Udførelsen af mit Embede og Iagttagelsen af Staden Havns Love, uden Vrede, Misundelse, Had, Venskab, Gunst, Frygt, Modtagelse af eller Løfte om Gave, kun vil have den Retfærdighed for Øje, som bør herske i Byen Havn. Ligeledes lover jeg som før, at dersom jeg erfarer, at nogen pønser paa at volde Biskoppens Død, Lemlæstelse, Tilfangetagelse eller nogen som helst Skade eller Skændsel eller Plyndring af hans Kirkes Gods, skal jeg selv underrette ham saa hurtigt som muligt derom paa belejligste Maade, eller ved Sendebud, dersom jeg ikke selv kan. Jeg skal ikke tillade, at noget saadant sker med mit Vidende, og naar jeg ikke kan forhindre det, lade det blive sagt overalt, at Roskildekirken lider Skade paa sit Gods og saa hurtigt som muligt underrette Biskoppen. Ligeledes lover jeg, at dersom jeg erfarer, at nogen har onde Anslag for mod Staden Havn og mod dens Indbyggere, vil jeg straks underrette mine Kolleger derom. Ligeledes lover jeg, at jeg ikke vil aabenbare Raadmændenes hemmelige For handlinger for nogen, undtagen for Biskoppen.44) Raadmændene kunde som Kollegium, men kun i Fogedens eller hans Sted fortræders Nærværelse forhandle om Stadens Forhold, men Forhandlingerne var hemmelige, og den, som røbede dem, fik Forræders Straf. (§ 21 . § 3 0 ). Ligesom ethvert Paabud, som Fogeden gav i Biskoppens Navn, skulde efterleves, saaledes skulde alt, hvad Raadmændene paa samme Maade vedtog eller forordnede, staa fast, og enhver Dom, fældet af Raadmændene i siddende Raad efter saadanne Forordninger, var gyldig. (§§ 33 , 75 , 76 ). « ) K.D. I Nr. 36. 44) Jfr. Stadsretten 1294 §§ 30. 54.
Made with FlippingBook