KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

229

S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4

traadt, medens København stod under Kronen, siden det hævdes saa strængt i den nye Stadsret af 1294 . (§ 1 ). Ingen kan blive Borger, for han har svoret Troskabsed til Biskoppen. ( § 8 ) . Der sættes strenge Straffe for Forræderi mod Biskoppen, Borgen og Sta­ den. (§§ 29 , 30 , 31 , 32 , 4 0 ). Man skal efterkomme Biskoppens Love, maa ikke rejse Klagemaal over ham eller andre over for verdslige Domstole, og alle gejstlige Sager skal be­ handles efter kanonisk Ret. (§§ 36 , 37 , 4 2 ). Man skal hjælpe Biskoppens Foged og hans Tjenere, som vogter Sta­ den. (§ 3 7 ). Det bør dog bemærkes, at Loven af 1294 ikke som den af 1254 undgaar at tale om Kongens Rettigheder, thi ved Gentagelse af Bestemmelsen af 1254 om, at Borgernes Ledingspligt kun omfatter Leding for Biskoppen, tilføjes et Forbehold om, at Borgernes Ledingspligt ogsaa gælder, naar Kongen udbyder Leding for Riget. Endvidere straffes Fredsbrud indenfor Staden lige saa strengt, naar Kongen opholder sig der, som naar Biskoppen er indenfor Voldene. (§§ 16 , 5 3 ). Biskoppens Vragret fastslaas at strække sig fra Skovshoved til Aworthæaa (Harrestrupaa) og over Amager og Saltholm. I en Tilføjelse fra 1377 siges Biskoppens verdslige og gejstlige Ret at gaa fra Tuleshøj (Herredets Tingsted) til Gamlebodehavn, Amager, Saltholm, Havn og det mellemliggende. Begge An­ givelser svarer til Støvnæs eller Sokkelunds Herreds Omraade, idet Vragretten udfor Krongodset Boveskov (Jægersborg Dyrehave) maa have været Kongens. Communitas, Borgerskabet som Fællesskab, nævnes kun undtagelsesvis i Stadsretten af 1294 , nemlig i Bestemmelsen om, at Bøderne for ulovlig Afholdelse af Gilder skal tilfalde Borgerskabet (§ 1 ), i Forbudet mod Salg og Laan til Staden i Borgerskabets Navn (§§ 2 , 3 ) og i den fra Stadsretten af 1254 over­ tagne Bestemmelse om, at Borgerskabet ikke maa overdrage Grundejendom til verdslige Stormænd (§ 22 ). Thi i Stedet for de tidligere Bestemmelser om Stadens Styre ved Foged og Borgerskab er nu fastsat et Styre ved Foged og Raadmænd. Oldermændene har i den første Tid efter deres Overtagelse af Raadmandsvær- digheden rimeligvis bevaret deres Stilling i Fjerdingerne, men siden, og antagelig netop ved Indførelsen af den nye Stadsret, er de som Ledere af Fjerdingerne bleven afløst af to Fjerdingsmænd i hver af disse; paa Grund af det mangelfulde Dokumentmateriale kan Fjerdingsmænd dog først paavises i 1425 .42) I det dag­ lige Bystyre førte Borgerskabet nu en skjult Tilværelse, dækket af dets Ledere Raadmændene, men Fjerdingsmændene eller som de siden hed Rodemestrene kunde dog samle det menige Borgerskab til Rodemaalsstævner ved vigtige Afgø- 42) K .D. I Nr. 116.