KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

228 S t a d s r e t t e n a f 2 9. J a n u a r 1 2 9 4 samme Størrelse, som da den paalagdes, dog uden Hensyn til Betalingen af den Skyld, som er paalagt i disse D age; men visse Boder, som særlig tilhører A r­ bejdet paa Borgen, er undtagen fra denne Betaling. 1 0 7 . V i bestemmer, at alle Privilegier, som indtil nærværende T id er til- staaede Borgerne i Havn af Roskildekirkens Prælater, skal være ugyldige og døde, medmindre de er optagne i de foregaaende Bestemmelser. Disse Bestem­ melser eller Love, som nu er givne, er det altid forbeholdt Biskoppen Magt til frit i Fremtiden saa vel som nu at fortolke eller ændre eller at gøre andre nye Vedtægter, saaledes som Tidens Forhold maatte kræve og det forekommer ham med hans Kapitels Tilslutning at være hensigtsmæssigt.39) Sket i Havn i det Herrens Aar 1294 29 . Januar, i Biskop Johannes 4 . Ind- vielsesaar.40) I Stadsretten af 1 2 9 4 har man øjensynlig taget Lære af den foregaaende Tid, thi der er lagt megen Vægt paa at sikre Biskoppens Stilling som Stadens Herre. I Lovens første Paragraf nedlægges det Forbud, som straks gav Anled­ ning til Strid med Borgerskabet. Gildernes Afskaffelse var stedse et vigtigt Spørgsmaal for Middelalderens Gejstlighed. V i møder det i Frankerriget alle­ rede i det 8. Aarhundrede, bl. a. i Ka rl den Stores Capitular fra Heristal i 779 , som forbyder svorne Gilder, og i samme Kejsers Edikt fra Aachen i 789 , hvori han taler om den Drukkenskab, som disse Edsgilder foraarsager. I 852 gentager Ærkebiskop Hincmar fra Rheims de kirkelige Forordninger mod Gilder og Bro­ derskaber, thi Drikkelag og Gilder med Fraadseri, Vellyst, K iv og Strid frem­ kalder hyppigt Drab og Fjendskab og bør derfor forbydes.41) Den samme T an ­ kegang har sikkert været gældende hos den danske Gejstlighed i det 12 . og 13 . Aarhundrede, maaske ledsaget af en Frygt for, at disse edsvorne Sammenslut­ ninger let kunde blive Arnesteder for Ulydighed og Sammensværgelser mod Stadens Herre. Det er, som tidligere omtalt, i alt Fald vitterligt, atÆrkebiskop Jakob Erlandssøn var Gildevæsnet meget uvillig stemt, ogdet er derfor rime­ ligt, at Gildeforbudet i København har været gyldigt fra den ældste Tid, selv om Jakob Erlandssøn ikke nævnte det i sin Stadsret, og at det er bleven over- 39) 1377 tilføjer: Dersom noget Forhold opstaar, som ikke omhandles i de foranstaaende Love, skal dette Forhold drøftes af Biskoppens Foged og de til den Tid værende Raadmænd, dersom de er en ige; men er de ikke enige, tager man Tilflugt til Biskoppen, og han selv træffer Domsafgørelsen. Men alle saadanne opstaaende Forhold, som afgøres af Fogeden og Raadmændene, skal Borgerne indskrive i Stadens Bog under 3 Marks Bøde. 40) 1377 tilføjer: Biskoppens saavel verdslige som gejstlige R et er fra Tuleshøw til Gam le- bothehafn, i Amaghe, Saltholm , H afn og det mellem liggende. 41) Hist. Medd. om Kbh. 2 R II Bd. p. 432 ffg.