KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

S t a d s r e t t e n a f 1 3 . M a r t s 1 2 5 4 211 gæ ld, S ildetiende og T yvestud , sam t af de større Bøder sædvanligvis H alvdelen , idet S tad en m o d ta g e r d en a n d e n H alv d e l til dens G avn . (§§ 1. 3. 4 ) . B orgerne er frita g n e fo r al an d en L e d in g end den, som P lig ten til Fo rsv aret a f B iskoppen og h a n s Gods m edfører. (§ 6 ). De m a a ik k e u n d e r nogen Fo rm a fh æ n d e G r u n d e je n d o m til v e r d s lig e S to r m æ n d u d en B iskoppens særlige T il­ ladelse og skal, ligesom ogsaa v ed T vangssalg af G ru n d e je nd om , først tilbyde d en til B iskoppen til gængs P ris (§§ 13. 15 ). Borgerne k an ikke stævnes fo r verdslig D omm er, m en kun fo r Biskoppens Dom stole, dog ikke u d over B iskoppens By Roskilde. (§ 16 ). B iskoppen sty rer S tad en g enn em sin B o r g f o g e d , som er den sædvanlige M el­ lem m a n d m ellem h am og Borgerne. Disse o p træ d e r som et sam let Lav, d er i Loven betegnes som c o m m u n e c iv iu m eller c o m m u n ita s , hvilket O rd er gengivet som Borgerskab. (§§ 1, 4, 9, 10, 13, 15). C o m m u n it a s i Loven af 1254 k an utvivlsom t ligestilles m ed E d s la v e n e i S le s v ig , M a l m ø og R o s k ild e , og d et h a r ligesom alle an d re m idd elald erlig e S am ­ m e n slu tn ing er h a ft G ild e ts K a r a k te r . M en p a a G ru n d af G ejstlighedens stæ rke M o d sta n d m od G ildevæ snet, er d et vel tænkeligt, a t de enkelte G ild eb rød re i K ø b e n h a v n ikke h a r aflag t den sædvanlige E d ved In d træ d elsen i comm un itas, th i de b e n æ v n e s a ld r ig fr a tr e s c o n iu r a ti, E d s b r ø d r e . D erfo r m a a den n eu trale O versæ ttelse „B orgersk ab “ foretræ kkes fo r „E d slav “ . B orgerskabet styredes sikkert som an d re G ild er a f en eller flere O ld e r m æ n d , th i n a a r d et skulde o p træ d e u d ad til, f. Eks. i S tadens Styre, ku nd e det selvsagt ikke op træ d e i Flok, m en d et m a a tte repræ senteres ved sine led ende M æ nd , O ld e rm æ n d e n e . E n lille K ø b stad som det æ ld s te H a v n ku nd e vel nøjes m ed en e n k e lt O ld e r m a n d , saaledes som d et frem g aa r a f S a x o s B eretning om O la f den Helliges T ing stæ vn e i 1027, m en en større K ø b stad v a r d elt i 4 F je r d in g e r , som h v er h av d e sin O ld e r m a n d , ogsaa k ald et S e n io r eller S e n a to r . Slesvigs æ ldste S tad sret fra om tr. 1200 næ vn er saaledes 4 Seniorer, en for h v er F jerd in g i S tad en . I flere a n d re danske K øb stæ der som V iborg, R a n d e rs og Lem vig kendes Seniorer eller Senatorer. B y s ty r e ts F o rretn in g er varetages af F o g e d e n og B o r g e r s k a b e t i Forening . D et er et a f K ø b stad en s fo rn em ste Privilegier, a t den h a r sit eget B y tin g og ikke er h e n la g t u n d e r H erred sting et. P a a Bytinget sker al R e tterg an g og d er id øm ­ mes de re t drakoniske K ø b stad straffe og de dobbelte, i visse T ilfæ ld e tredobb elte Bøder, som tilfa ld er B iskoppen og S tad en , ev en tuelt tillige den Fo ru retted e. D e sædvanlige D om fæ ldelser sker genn em F o g e d og T in g m æ n d , b la n d t hvilke O ld e rm a n d e n eller O ld e rm æ n d e n e sikkert fand tes, m en i visse Sager erstattes d enn e D om stol a f et Næ vn, bestaaend e a f tre Borgere og tre a f Biskoppens Husfolk, b la n d t hvilke Borgfogeden og h an s K lerk vel ofte v a r u dm eld t sam ­ 14*