KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

210 S t a d s r e t t e n a f 1 3 . M a r t s 1 2 5 4 fæstelse, h vo r m eget d et en d iøvrigt k a n synes skæ rm et a f Loven. Dog skal h a n ikke sælge dy rere til B iskoppen end efter alm ind elig Væ rdsæ ttelse a f G ru n d e je n - domm e og Huse. 1 4 . In g e n u d e n fo r S ta d e n m a a p a a ta g e sig V æ r g e m a a l fo r nogen i S tad en af nogen som helst G ru n d u d en H r. B iskoppens sæ rlige T illadelse, h v a d en ten d et er fo r en Enke, en Fo ræ ldrelø s eller en M ynd ling . 1 5 . Borgerne h a r ogsaa lovet, a t ing en a f dem , som h a r G ru n d e je n d om i S tad en , skal for nogen G ru n d e je n d om s Skyld h av e S temm e og M a g t til p a a nogensom helst M a a d e a t h in d re S tad en s fæ lles G avn , nem lig a t G r a v e og V e j e lægges, hvor d et skønnes g avn lig t, n a a r der k u n bydes h am passende E rsta tn in g . K o rt sagt, om S tad en s Borgerskab til S taden s G av n skulde k ræ ve af nogen Borger Huse, T øm m er, Sten, Je rn eller K alk sten eller lign end e, d a skal ing en vove at modsige, u n d e r S tra f af a t fo rta b e d et k ræ v ed e og dobb elt saa m eget. 1 6 . In g e n k an s tæ v n e s fo r B is k o p p e n eller fo r en a n d e n D omm er, hvilken Sag d er end m a a tte kræve det, læ n g e r e e n d til R o s k ild e , u d en B iskoppens særlige Tilladelse. 1 7 . O g saa vi h a r fu n d e t d et væ rd ig t i vo re T id e r a t give A fk ald p a a visse slette Sæ dv an er, som vi e rfa re r h a r v u n d e t H æ v d ved uretmæ ssig B rug, og vi bestemm er, a t de i F rem tid e n skal sæ ttes u d af K ra ft. D et er disse: 1 Ø re Pen- ninge, som p lejede a t m od tag es fo r Ø lg y a ld i S c a n ø r , og D a x w æ r k æ (H o v a r­ b e jd e ), som krævedes som Skyldighed, og desuden, a t Borgernes S k ib e ikke frit k u nd e fa re til S c a n ø r . V i vil ogsaa at fo rnæ v n te Borgere, fo r a t de ikke a f vore E fterfø lgere skal lide nog et S k aar i det som v a r tilsta aet dem , frit m a a udstræ kke deres Kvægs G r æ s g a n g lige til R o s b e c . V i h a r ogsaa m e n t a t b u rd e eftergive samm e Borgere d en A fg ift, som kaldes G r e s g y a ld . M en fo r a t a lt d et forskrevne i F rem tid e n skal overholdes u rokket a f alle, h a r vi tilsta a et disse Borgere næ rvæ ren d e Brev og til V idn esby rd b ek ræ ftet det m ed v o rt Segl og S tad en s Segl. G ivet i K ø pm a n n æ h a fn i d et H erre n s A a r 1254 den 13. M arts. N æ rvæ ren d e H r. Sueno (K a n n ik ) i L u n d , og H r. P etru s U næ su n , H r. Jaco b u s T u ky su n , P e tru s P resbyter, k ald e t R ø d , K a n n ik e r i Roskilde, H e rre rn e A n d reas E rla n d su n og P e tru s G am el, Eskillus K rakæ , Læ gm an d , og flere and re, b a a d e K lerke og Læ gm æ nd . af 1254 frem hæ v er, som n a tu rlig t er, m eget stæ rk t B is k o p p e n s Stilling som S tad en s H erre . P a a visse P u n k ter, særlig ved A fhæ nd else a f G ru n d ­ ejendom , spores endogsaa en b estem t B ra ad im od d en verdslige M ag t. B iskoppen op p e bæ rer S k a tte r , A f g i f t e r og B ø d e r som M id somm ergæ ld , 01- S ta d s r e tte n