KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

212 S t a d s r e t t e n a f 13. M a r t s 1 2 5 4 men med Oldermændene. (§§ 7 , 8, 9 ). Loven fremhæver som borgerlige Til- lidsmænd kun de Borgere, antagelig to Oldermænd, som sammen med to K an ­ niker har Byens Segl i Forvaring (§ 12 ). Borgerskabet, eller rettere dets Oldermænd, som sikkert allerede i Absalons By har været 4 , har den daglige Administration af Staden under Ansvar til Borgens Foged. Det tilser og vedligeholder Stadens Grave, Volde og Planke­ befæstninger. Dersom der sker Misbrug eller Ødelæggelser, har det Paataleretten og skal drage Omsorg for Istandsættelserne indenfor Lovens Frister. Ogsaa andre Stadens Grave, nemlig Afløbsrenderne, har Borgerskabet Ansvaret for og kan om fornødent ekspropriere Jord til dem. Det anlægger, eventuelt ligeledes efter Ekspropriation, Stadens Veje og sørger for deres Brolægning i fornødent Om­ fang, hvilket i den tidligere Middelalder ofte maa forstaas bogstaveligt, idet Hovedgaderne forsynedes med en broagtig eller gulvagtig Belægning med Træ ­ planker. T il Dækning af Udgifterne herved havde man de i Stadens Kasse ind­ betalte Bøder o. 1 ., ligesom man kunde ekspropriere Tømmer, Sten, Jern eller Kalksten hos Borgerne, om det skønnedes nødvendigt. Og rimeligvis kunde der ogsaa kræves Afgivelse af Arbejdskraft. (§§ 1 , 4 , 9 , 10 , 15 ). Borgerskabet skal, naar det kræves, stille et Skib med 12 Mands Besætning til Biskoppens Raadighed ved Rejser til og fra Skaane. (§ 2 ). Borgerskabet har sammen med Fogeden Tilsyn med Købstadens andet store Privilegium, nemlig med Torvet og Torvehandelens rette Forløb. Der handles kun i den fastsatte Torvetid, og i dette Tidsrum maa de fremmede Købmænd, ogsaa kaldet Gæsterne, vel sælge deres Varer, men de maa kun købe i meget smaa Partier til personligt Forbrug af de gængse Varer som friske Huder eller Lammeskind, Klæder eller Lærred, under en Skæppe Korn eller Flæsk, thi Køb ­ stadens egen Detailhandel gaar forud for Gæsternes (§§ 4 , 5 ). Forøvrigt tilstaar Biskoppen Borgerne Frihed for Ølgæld i Skanør og fri Sejlads til Skanør, og Frihed for Dagsværk (Hovarbejde) og Græsgæld samt fri Græsning for deres Kvæg indtil Rosbæk, altsaa paa Serreslevs Jord fra Sorte­ damssøen til Gamle Vartov. Denne Græsningsret maa sikkert stamme fra, at Byen Havn er bygget paa Serreslevs Overdrev, hvortil de senere Fælleder næppe hørte, thi de var formentlig i alt Fald til Dels Serreslevs Agerjord. Stadens Inddragning under Kronen i den første Del af Erik K lippings R e ­ geringstid har næppe straks medført synderlige Ændringer i Bystyret. Muligvis har Borgerne i denne Periode frit kunnet danne de af Biskoppen ilde sete Gilder. Under Kongestyret har Byen sikkert ogsaa kunnet indføre et Raadmands- styre, som den beholdt, efter at Biskop Peder Skælmssøn i Maj 1274 paany overtog sin Bispestol, thi i Brevet af 29 . Januar 1275 , altsaa kun 8 Maaneder senere, nævnes det som en hævdvunden Institution, hvis Vilkaar forbedres.