KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

G r e v e n s F e j d e

2 9 3

førsel udenfor Raadhuset, at man misbilligede Dommen; man krævede endogsaa Hans Tavsen sat paa fri Fod. Den lybske Borgmester Jürgen Wullenweber var kommen til Staden fra den lybske Flaade, som laa ved Dragør, og allerede medens Processen stod paa, smuglede han efter Aftale med sine Venner i Bor­ gerskabet Smaahobe af 8 — 10 lybske Matroser ind blandt Mængden paa Gam­ mel Torv, for at de yderligere kunde forøge Tumulten. Da Dommerne efter Domsafsigelsen forlod Raadhuset, maatte Hans Tavsen beskytte Biskop Joachim Rønnov paa hans Vej tilbage til Bispegaarden. Ved Borgerskabets Forbøn, den saakaldte „Dannemands Bøn“ , blev Hans Tavsen friet for Straf, men det blev forbudt ham at benytte Byens Kirker og at skrive eller lade trykke Bøger, og han blev forvist fra Sjælland og Skaane Ved en fornyet „Dannemands Bøn“ , hvorved ogsaa flere Adelige som Mogens Giøe, Erik Banner og Mogens Gyldenstierne samt Borgmestre og Raad i Køben­ havn sluttede sig til de menige Borgere, fik Hans Tavsen 18. August 1533 dog Tilladelse til at forblive i Byen. Det var ikke udelukkende for Hans Tavsens Skyld, at Jürgen Wullenwever indfandt sig i København. Hans Flaade havde kastet Anker ved Dragør, fordi Lübeck havde erklæret de hollandske Stæder Krig og vilde hindre deres Skibe i at passere Sundet. Wullenwever henvendte sig til Herredagen og forlangte, at den skulde ratificere Overenskomsten af 2. Maj 1532 og opfordrede til at deltage i Lübecks Krig. Begge Dele blev afslaaet. I Slutningen af Juli forlod den lybske Flaade Dragør for at krydse i Nordsøen, men Hollænderne havde Overtaget. Ikke alene tvang de Lübeck til at tilbyde en fireaarig Stilstand, som dog ikke blev modtaget, men de fik ogsaa Danmark og Hertug Christian (III) af Holsten til 9. September 1533 at slutte Traktater i Gent, hvori man indgik et Forbund med Nederlandene i 30 Aar „dog uden Forpligtelse til at deltage i Krigen med Lübeck“ . Nu overvejede Hollænderne, hvorledes de skulde føre denne Krig i de danske Farvande. Man vaklede mellem flere Havne som Vinterkvarter, men foretrak dog København, thi den aller bedste Havn for Krigsskibene var Revs­ hullet foran Byen, hvor der var Plads til 500 Baadsmænd, ligesom Levnedsmidler kunde købes billigere her end i de andre Havne. I Efteraaret kaprede Flaaden lybske Skibe i Sundet, men den overvintrede dog ikke i Revshullet.2) 24. April 1534 lykkedes det Jürgen Wullenwever at fjerne sine Modstandere af Lübecks Byraad, og han begyndte nu straks at forberede nye Krigsforetagen­ der, skønt Byen allerede havde svært nok ved at hævde sig overfor Hollænderne. Han søgte Forbund med den unge, æventyrlystne Grev Christoffer af Oldenburg, 2) Häpke. Niederl. Acten u. Urk. I Nr. 137. 140. 153.