KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

G R E V E N S F E J D E

Efter Frederik I ’s Død blev Indkaldelsen af Herredagen fremskyndet, saa- ledes at den mødte til Pinse i de første Dage af Juni 1533 i Stedet for til St. Hansdag, og den blev derfor ikke, som oprindelig paatænkt, en dansk-norsk Herredag, men kom kun til at bestaa af de danske Rigsraader. Valget af den nye Konge blev udskudt til en senere Herredag i København ved St. Hans- dagstide 1534, idet der var Tvivl om, hvilken af den afdøde Konges Sønner, man vilde foretrække. Rigens Raad var altsaa Landets foreløbige Styrer og blandt dets Beslutnin­ ger kan for Københavns Vedkommende nævnes, at 15. Juli 1533 tillod det Borgmestre og Raad, at de maatte udlægge Søtønder paa M iddelgrunden og tage derfor en skellig Penning af hvert Skib, eftersom det er stort til, dog saa- ledes, at Tolderen i Helsingør skulde oppebære samme Andel som en Borg­ mester, fordi han skulde opkræve dem, naar han annammede Tolden udfor Helsingør.1 ) Herredagen fik for den indenrigske Politiks Vedkommende særlig Anledning til at behandle Kirkestriden, og ved en Reces af 3. Juli stadfæstede den i det væsentlige Odense Recessen. Den forbeholdt dog udtrykkelig Biskopperne enhver Beskikkelse af Præster og Prædikanter, og denne Bestemmelse var et Tilbage­ skridt til den tidligere Tid, som gengav Katholicismen noget af dens tabte Magt. Dette bevirkede, at Poul Heliessøn paa Prælaternes Vegne rejste K lage for Herredagen mod Hans Tavsen for hans Prædiken og Optræden mod den kathol- ske Kirke, og 14. Juli 1533 blev han dømt som Kætter ved Herredags Dom. Dommen blev afsagt paa Københavns Raadhus af 17 Medlemmer af Rigs- raadet, 9 Prælater, Københavns Borgmestre og Raad og største Delen af Malmøs Raad, samt af udvalgte Borgere af de københavnske Rodemaal, og den gik ud paa, at Hans Tavsen burde straffes efter Loven og staa til Rette efter Recessen og Stadens Privilegier, hvilket vilde medføre Dødsstraf. Hermed var der ogsaa fældet Dom over de andre evangeliske Præster i Byen. Men det menige Borgerskab viste straks ved sin truende og tumultuariske Op!) K.D. I Nr. 261.