KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

G r e v e n s F e j d e

2 9 4

der havde foresat sig at befri Christiern II fra Fængslet paa Sønderborg. Et Forsøg paa at aabne Fjendtlighederne i Holsten faldt uheldigt ud, og 19. Juni afsejlede Greven paa lybske Skibe fra Travemünde til Dragør, hvor Flaaden kastede Anker 2 1. Juni 1534. Trods Jürgen Wullenwebers gode Forbindelser i København vovede man dog ikke at gaa umiddelbart løs paa Byen, men gjorde 22. Juni Landgang ved Skovshoved og marcherede i en Bue uden om Byen over

Roskilde til Køge. Der­ ved afskar man Forbin- delsen mellem Køben­ havn og Sjælland, og i Løbet af kort Tid under­ lagde Greven sig det me­ ste af Øen. I Malmø havde man særlig haardt følt Virk­ ningerne af Recessen af 1533, og de evangeliske Prædikanter var bleven forfulgt af Ærkebiskop og Lensmand. Borgerne satte sig til Modværge, og de nedbrød Slottet. De var allerede før Grev Christoffers Ankomst til Dragør rede til at S tø tte ham, thi 1. Juni tilskrev

Fig. 67 . G rev C hristoffer a f O ldenburg.

de deres „kære Naboer og synderlig gode og gunstige Venner“ , Borgmestre og Raad i København om at slutte sig til dem i deres Kamp for Evangeliet, og de skrev siden endnu to Breve. Borgmestre og Raad i København vilde ikke være Malmø følgagtig, de afbrød den daglige Færgefart paa denne By og overgav Brevene til Hr. Mogens Giøe.3) I København var Stemningen dog delt, og det menige Borgerskab stod ingenlunde i sluttet Skare bag Raadet. Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock fra Malmø mødte endogsaa hos Gre­ ven, da han landede ved Skovshoved, og de Evangeliske i Byen fattede nyt Mod og bemægtigede sig 2. Juli Vor Frue Kirke, hvor de genindførte den lutherske Gudstjeneste. Biskop Joachim Rønnov lod derefter Borgerne stævne til Bytinget og opfordrede dem indtrængende til at holde Troskabseden, men den luthersksindede Del af Raadet blev højlig forbitret herover og ophidsede

3) K.D. IV Nr. 461. 462. 463. 464.