KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I

275

25. August fik han Kongens Kvittering for, at han havde tilbagebetalt en skyl­ dig Pengesum.86) Men næste Aar er der kommen yderligere Forseelser til. Niels Stemp havde været i Fængsel og havde efter Løsladelsen bosat sig i Roskilde. Kongen bød nu, at han skulde forlade Riget, og skønt Københavns saavel som Roskildes Borgmestre og R aad gennem Hr. Mogens Giøe, søgte at bevæge Kon­ gen til at tage sin Befaling tilbage, fik de 22. April 1530 et Afslag.87) Efter yder­ ligere Forhandlinger indvilligede Kongen dog 28. Juli i at lade Niels Stemp forblive i Roskilde imod 8 Roskildeborgeres Kaution.88) Siden hen, da Grev Christoffer af O ldenburg var kommen til Roskilde under sin K am p for Christiem II, skænkede han 22. Janu ar 1535 paany Niels Stemp G aarden p a a Nørregade.89) Niels Stemp døde kort efter og blevi begravet i Roskilde Domkirke Onsdag næst efter Paaskemarked 1535; hans Enke Anna beholdt G aarden efter hans Død.90) Niels Stemps Efterfølger som Borgmester blev Ambrosius Bogbinder, en Søn af Kong Hans gode Ven Hans Meissenheim Bogbinder. H an var endnu Raad- m and 11. Juli 1529, men nævnes allerede som Borgmester 23. Juli.91) Samme Dag nævnes Jens Brolægger sidste Gang som Borgmester, og han er enten død eller afgaaet paa G rund af Alderdom snart efter. Derefter indtraadte Raadmændene Peder Jørgenssøn og Anders Halager paany i Borgmesterplad- seme.92) Ambrosius Bogbinder var fra sine Ungdoms Dage en trofast Tilhænger af Christiern II, han havde i 1526 opsøgt ham i Nederlandene, og hjemførte herfra baade Agitationsskrifter mod Frederik I og mod Katholicismen. H an blev nu det lutherske Borgerskabs fanatiske Bannerfører i Religionsstriden. Bevægelsen i Befolkningen steg fra Dag til Dag. 10. Janu ar 1530 m aa Kon­ gen tilskrive Borgmestre, Raadmænd og menige Borgere, at han er bleven vidende om, at der er megen Tvedragt og Uførme i Byen, og han byder dem straks at aflægge og underslaa saadan Tvedragt, Uenighed og Mytteri og for­ drages og forenes vel som gode, hørsomme og tro Borgere og Undersaatter bør at gøre.93) 20. M aj 1530 kunde Hans Mikkelssøn meddele Christiem II, at han fra

86) K .D . I I N r. 254. 87) K .D . I I N r. 258. 88) K .D . IV N r. 421. 89) K .D . I I N r. 293. 90) L øffler.G ravstenene i R oskilde K jøbstad p. 11. GI. K opibog U .A . 91) K .D . I N r. 232. 92) K .D . I N r. 254. 255. 93) K .D . I N r. 256.

18 *