KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

276 K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I København havde hørt, a t Byen havde nu 4 evangeliske Prædikanter, og at ingen m aatte prædike i Staden, „uden dem, som hertil kejste er“ .94) De 4 Prædikanter synes foruden Hans Tavsen, i St. Nicolai Kirke at have været Anders Madssøn i St. Peders Kirke, Mads Jenssøn som havde svært ved at tiltvinge sig Adgang til Vor Frue Kirke, og Anders Nielssøn formodentlig i St. Clemens Kirke.95) M an kender ikke det nøjagtige T idspunkt for Afslutningen af Striden med Biskoppen, hvorved de 4 Prædikanter blev udpeget, men i Hovedlinierne er Udviklingen klar. Ambrosius Bogbinder stod bag Urolighederne, som gik saa vidt, at Biskop Joachim Rønnov lod Vejene udenfor Portene besætte med Krigs­ folk, saaledes at al Adgang til Byen var spærret, og derefter kom det til For­ handlinger.96) I det Forhør, som Kongen siden lod afholde, udsagdes det, at der paa R aad - huset blev sluttet en formelig Kontrak t med Biskoppen. Borgmestrene Peder Jør- genssøn og Anders Halager tillige med flere af R aadmændene sagde, at Ambro­ sius kort før Forliget havde udtalt, at han vilde blive ved det hellige Evange­ lium, og at han havde 300 Borgere, som var besvorne til ham , paa sin H aand, og hvis Kong Frederik ikke vilde forsvare dem mod Biskoppen, fik de vel en anden Herre, som vilde gøre d e t; han frygtede for, at Prædikanterne mere vilde prædike til Fordel for Kong Christiern end for vor naadige Herre. Borgmester Anders Halager og Ambrosius Bogbinder selv vidnede begge, at da Kontrakten blev læst paa Raadhuset, truede Kort Berman og Rasmus Bager med, at Prædikanterne vilde drage af Byen, hvis de ikke m aatte prædike Guds O rd, og Anders Halager kunde oplyse, at en Munk var kommen i hans Hus og havde raadet til, at der skulde ikke indlades mere end en Fænnike Lands­ knægte i Byen, saa at Borgerne kunde være dem mægtige.97) Im idlertid lykkedes det jo dog at gennemføre Kontrakten, og 8. Maj 1530 kunde Kongen naadig love at forhandle paa den kommende Herredag om det Forslag til en ny Ordinans for Byen, som denne selv havde udarbejdet. Dog bad Kongen om, at Borgerne vilde holde god Endrægtighed i Byen, saa at der ikke kom Klagemaal til ham . H an tilgav, at Borgerne havde løstaget en Karl fra Byfogden paa Tinge, men advarede mod en Gentagelse, som ikke saa lettelig vilde blive tilgivet.98) Som det fremgaar af det foregaaende, satte de københavnske Lutheranere

94) A llen. Aktst. og Breve I p. 594. 95) P. Severinsen. H vori. R eform , in d fø rtes p. 111 ffg. 96) R ø rdam . M o n um en ta I p. 172.

97) K .D . IV N r. 242. 9S) K .D . I I N r. 259.