KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

274 K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I han prædikede lutherske Tanker i Vor Frue Kirke, men i Begyndelsen af Februar maatte han ligesom Claus Mortenssøn rømme til Malmø. 29. April 1529 døde den kraftige Biskop Lage Urne, og hermed, siger Poul Heliessøn, begyndte Roskilde Kirkens Forfald.551) Kongen afkrævede hans E fter­ følger Joachim Rønnov en Forsikring om, at han vilde anerkende Odensemødets Bestemmelser om Prædikefrihed, og nom inerede og stadfæstede ham som Biskop ; først senere blev han valgt af Domkapitlet. Sluttelig konfirmerede Kongen 24. Jun i 1529 hans Valg, men pavelig Konfirmation opnaaede Joachim R øn ­ nov ikke. Ved Universitetets Rektorskifte 18. M aj 1529 holdt Professoren Olaus Chrysostomus i Vor Frue Kirke en mærkelig versificeret Tale, lam entado ecce- lesiæ, Kirkens Klagemaal, som ud fra katholske Synspunkter stærkt beklagede Kirkens Brøst, men siden blev han selv luthersk Sognepræst ved samme Kirke. I Høsten 1529 kaldte Kongen Hans Tavsen fra Viborg til at være Sogne­ præst ved St. Nicolai Kirke, og han indførte her Psalmesang og en kraftig Evan- gelieforkyndelse paa Modersmaalet. Im idlertid var der sket et Personskifte b land t Borgmestrene, som fik stor Indflydelse paa de kirkelige Forhold i Byen. Niels Stemp havde været i Kongens Gunst, og 8. Janu a r 1528 fik han livs­ varig Toldfrihed i Sjælland og Skaane for sit eget Gods, men dog ikke for sit „Madskabs“, d. v. s. for sine Handelskompagnoners.82) Endnu 10. Juli var han Borgmester, da han fik kongeligt Stadfæstelsesbrev paa sit Skøde fra Byen paa en af de nybyggede Stenboder paa Amagertorv, sønden for Helligaands Hospi­ tals K irkegaard.83) Men samme Dag fratog Kongen ham Retten til den Gaard, som han boede i paa Nørregade, og som Kongen havde forlenet ham med i 1524; nu forlenede Kongen H r. Johan Ran tzau med Gaarden til evig T id .84) Kort efter m aa Niels Stemp være fra tra ad t som Borgmester. Det er ikke helt klart, hvori Niels Stemps Brøde bestod, men da han siden siges at have „arget“ paa Kongen, ha r det formodentlig drejet sig om en Forbindelse med Chri- stiern II. ; Om Niels Stemps senere Forhold skal det nævnes, at 7. August 1529 havde han tilfredsstillet Kongen og fik Beskærmelsesbrev og R et til at beholde al sin E jendom baade i København og andet Steds i R ig e t; han m aatte bo, hvor han vilde i Danm ark og Slesvig, undtagen i København, Malmø og Helsingør.85)

S1) K o rnerup. V or F ru e K irk e og M . H ist. p. 204. 82) K .D . I N r. 240. S3) K .D . II N r. 242. 84) K .D . II N r. 244. 85) K .D . I I N r. 252.