KøbenhavnsElektricitetsværker_1892-1942

591978896

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

09.6231 Kø

K0BENHÄVNS ELEKTRICITETSVÆRKER 1892 • 5. MñRTS • 1942

RHB

K Ø B E N H A V N S E L E K T R I C I T E T S ­ V Æ R K E R 18 9 2 -1 9 4 2

KØBENHAVNS ELEKTRICITETS­ VÆRKER

5 . MARTS 1 9 4 2

1 8 9 2

U D G I V E T A F K Ø B E N H A V N S B E L Y S N I N G S V Æ S E N 1 9 4 2

D ET B E R L IN G SK E BO G T R Y K K E R I København Clicheer: Brødrene Bærentzen En Del Clicheer udlaant fra Alfr. Jørgensens Forlag.

INDHOLD SFORTEGNELSE Forord ................................................................................................ 7 Elektricitetens Historie i korte T ræ k .......................................................................... 9 Historien om Byens Lys ............................................................................................... 16 Københavns Elektricitetsforsynings Udvikling i Hovedtræk ........................... 45 Elektrisk Station S. 46, Vestre Elektricitetsværk S. 54, Elektricitetsværkernes Ingeniørkontor S. 56, Østre Elektricitetsværk og Overgang til 220 Volt S. 57, Indførelse af højspændt Vekselstrøm S. 62, Jævnstrømsforsyningen gaar over til Omformere S. 66, Den første Understation S. 69, Samarbejde med andre Værker S. 69, Det nye Kraftværk (H. C. Ørsted-Værket) S. 70, De store Udvidelsers Periode. Indførelsen af 30 000 Volt S. 73, De sidste Aars Udvidel­ ser S. 84. Produktionsværkerne...................................................................................................... 89 H. C. Ørsted Værket S. 89, Gothersgade Elektricitetsværk S. 112 , Østre Elek­ tricitetsværk S. 125. Omformer-og Understationer..................................................................................... 135 Vestre Elektricitetsværk S. 135, Bragesgade Understation S. 143, Fælledvej Understation S. 147, Automatiske Understationer S. 150. Sporvejsforsyningen ........................................................................................................ 165 Hovedtransformatorstationer for 30/6 k V ............................................................... 172 Strømmens Fordeling til Omformer- ogHovedtransformatorstationer ........ 180 Strømmens Fordeling over Byen ................................................................................ 186 Fordelingsnettet S. 186, Prøveanlæg S. 209, Vagtstation S. 212. Den elektriske Gadebelysning ..................................................................................... 2 17 Installationerne ............................................................................................................... 230 Installatørerne ................................................................................................................. 250 Materielkontrol ............................................................................................................... 259 Forholdet til Forbrugerne ............................................................................................ 267 Forbrugets Art S. 267, Elektricitetspriser S. 269, Demonstrationslokalet for Gas og Elektricitet S. 273. Elektricitetsværkernes Administration ....................................................................... 275 Borgerrepræsentationen og Magistraten .................................................................. 288 Udviklingen belyst ved K u r v e r ................................................................................... 293 Litteraturfortegnelse........................................................................................................ 301

F O R O R D D E N 5 . M A R T S 1 9 4 2 er der forløbet 5 0 Aar, siden Hovedstadens første Elektricitetsværk — Elektrisk Station i Gothersgade — kom i Drift. I Erkendelse af den rivende Udvikling, Elektricitetsværkerne har været Genstand for, og den indgribende Betydning, Elektriciteten har faaet paa saa godt som alle Omraader af vort daglige L iv, har Københavns K omm una l­ bestyrelse i ig ^ o bevilget 1 5 000 Kr. til Udgivelse af et Jubilæumsskrift for at skildre Elektricitetsværkernes Udvikling gennem de forløbne 5 0 Aar. Retningslinierne for Elektricitetsværkernes Udvikling har særlig været bestemt af tre M æ n d : Direktør Ib W in d fe ld -H a n s e n , Overingeniør C . H e n t z e n og Over­ ingeniør R . J o h s. J e n se n . De har i Forening Æren for den ansete Stilling, som Københavns Elektricitetsværker indtager her i Landet og i Udlandet, og et Vidnesbyrd herom er de mange Studiebesøg, der er modtaget i Aærenes Løb. Det kan ogsaa nævnes, at flere af Værkerne udenfor Hovedstaden har Ledere, som er udgaaet fra Københavns Elektricitetsværker. Det var Overingeniør R . Johs. Jensen, som i sin T id fremsatte Forslaget til dette Jubilæumsskrift og i store Træk fastlagde Rammerne for dets Indhold, ligesom han ogsaa traf A ftale med Civilingeniør J ø r g e n R o d e om at forestaa Redaktionen af Skriftet. E fter Overingeniør Jensens alt for tidlige Død den 1 5 . Jun i igpo har Ingeniør Rode i Samarbejde med Overingeniør A . K . B a k og bistaaet af Civilingeniør A . B ø g h og Laboratorieingsniør K n u d C a r ste n se n ledei\ Udgivelsen af Skriftet. De enkelte A fsn it er bortset fra den overvejende Del af 2 det A fsn it skrevet af Elektricitetsværkernes Ingeniører og Embedsmænd, som har ydet deres Bidrag uden noget Honorar. En Fortegnelse over 'Med­ arbejderne findes bag i Bogen. Da Gasværkernes Jubilæumsskrift i ig g 2 indgaaende behandlede Belysnings­ væsnets Administrationsforhold, og da Adm inistrationen er fælles for Gas-, Elektricitets- og Varmeværker, har man ikke paany ved denne Lejlighed villet

behandle disse Forhold. For at holde Udgifterne ved Skriftet nede paa det bevilgede Beløb har man yderligere maattet arbejde med et mindre Sidetal end oprindelig planlagt, og S to ffet er derfor sammentrængt det mest mulige, hvad der maaske nok nogle Steder er gaaet ud over Fremstillingen. Belysningsvæsnet vil gerne her overfor Kommunalbestyrelsen udtrykke sin Taknem lighed for den givne Bevilling, hvorved det er blevet muligt at udgive nærværende Skrift, og det er Belysningsvæsnets Haab, at Bogen ikke alene maa have Betydning som Jubilæumsskrift i Øjeblikket, men at den ogsaa i nogen Grad maa kunne tjene som en Haandbog, og at den kan bidrage til at styrke den velvillige Forstaaelse af Elektricitetsværkernes Forhold, som Belysningsvæsnet altid har kunnet glæde sig ved fra Kommunalbestyrelsens og O ffentlighedens Side. Som for 25 Aar siden, da Elektricitetsværkerne kunde fejre deres første Jub i­ læum, falder ogsaa 50 -Aars Dagen i en Krigstid med alle deraf følgende Vanske­ ligheder og Indskrænkninger, men ligesom A fslutningen af den forrige Krig betød Indledningen til en glimrende Epoke i Elektricitetsværkernes Historie, maa det være tilladt at udtale Haabet om, at Elektricitetsværkerne ogsaa med denne Krigs A fslutning maa gaa en fremgangsrig Udvikling i Møde. København i Februar ig 42 .

ELEKTRICITETENS HISTORIE I KORTE TRÆK.

Fra Gnidnings-Elektricitet til de første Glødelamper. V O R T ilv æ r e ls e i D a g sy n e s p a a a lle O m r a a d e r sa a fu n d a m e n t a lt k n y tte t til E le k tr ic ite te n , a t d e t m a a u n d r e , a t d e t ik k e er m e r e e n d 5 0 A a r sid e n , K ø b e n h a v n s E le k tr ic ite tsv æ r k e r b e g y n d te a t fo r s y n e B y e n m e d elek trisk S tr øm . M e n g e n n e m sa a k o rt e t A a r e m a a l h a r E le k tr ic ite te n a ltsa a sp ille t en R o lle i v o r t D a g lig liv , s a a h a s tig t h a r U d v ik lin g e n r e d e t fr a d e n D a g , v o r t K e n d sk a b til E le k tr ic ite te n h a v d e n a a e t sin fø r ste K u lm in a tio n , d e t v il sig e b r a g t E le k tr ic ite te n fr a L a b o r a to r ie r n e u d i d e t p ra k tisk e L iv . E le k tr ic ite te n i s ig se lv er sa a la n g t fr a a f n y D a t o , a t v i tv æ r tim o d sk a l h e lt tilb a g e til O ld tid e n s M e n n e sk e r fo r a t fin d e d e n s fø r s te S p o r i L itte r a tu r e n . D e n g ræ sk e F ilo s o f Thales fr a M ile t h a r 6 0 0 A a r f. K r . b e sk r e v e t, h v o r d a n R a v , d er b liv e r g n e d e t, k a n tiltræ k k e sm a a G e n s ta n d e , o g E le k tr ic ite te n s N a v n s ta m ­ m e r h e r fr a , id e t R a v p a a G ræ sk h e d d e r » E le k tr o n « . S a a læ n g e m a n k u n k e n d te d e n n e F o r m fo r E le k tr ic ite t, G n id n in g s e le k tr ic ite te n , h a v d e m a n im id le r tid in g e n M u lig h e d fo r a t fin d e n o g e n p ra k tisk A n v e n d e ls e fo r d e n . I a d sk illig e A a r - h u n d r e d e r , ja A a r tu s in d e r — h e lt o p til 1 7 9 1 — e k s p e r im e n te r e d e m a n m e d G n id n in g s e le k tr ic ite te n u d e n a t k o m m e u d o v e r F o r sø g s- o g U n d e r h o ld n in g s ­ s ta d ie t m e d E le k tr ise rm a sk in e r n e s sa a re fo r n ø je lig e o g d e n g a n g n æ ste n m y stisk e, m e n i P ra k sis u a n v e n d e lig e E ffe k te r . D e t v a r d e n ita lie n sk e L æ g e Galvani, d er i 1 7 9 1 B ra g te os d e t fø r ste b e ty d ­ n in g s fu ld e S k rid t fr e m a d m o d E le k tr ic ite te n s A n v e n d e ls e . H a n k o n sta te r e d e n e m lig , a t frisk a fsk a a r n e F r ø la a r s p jæ tte d e , n a a r d e b le v sa t i F o r b in d e ls e m e d to fo r sk e llig e M e ta lle r . D e t v a r B e g y n d e ls e n til d e t fø r ste g a lv a n isk e E le m e n t. G a lv a n i selv fo r ta b te s ig e fte r sin O p d a g e ls e i m e r e elle r m in d r e u r e e lle F u n ­ d e r in g e r o v e r d e n p a a v is te E le k tr ic ite ts O p s ta a e n , o g d e t b le v d e r fo r ik k e h a m , m e n h a n s L a n d s m a n d , F y sik e r e n Volta, d er i A a r e t 1 8 0 0 m e d sin b e r øm te » V o lta s ø jle « sk a b te d e t e g e n tlig e F u n d a m e n t fo r h e le d e n m o d e r n e , elek trisk e T e k n ik . M e d e n s m a n h id til s om E le k tr ic ite ts k ild e k u n h a v d e h a f t E lek triser- m a sk in e n , d er k u n d e le v e r e h ø je S p æ n d in g e r , m e n m e g e t r in g e E le k tr ic ite ts­

Elektricitetens Spor fortaber sig i Oldtiden.

9

m æ n g d e r , fik m a n n u i V o l- ta sø jle n , d er b le v S ta m fa d e r til d e fø lg e n d e T id e r s e le k ­ trisk e B a tte r ie r , e n E le k tr ic i­ te ts k ild e , d er le v e r e d e a n t a ­ g e lig e E le k tr ic ite tsm æ n g d e r v e d m o d e r a te S p æ n d in g e r . E n U d n y tt e ls e a f E le k tr i­ c ite te n s o m d e n , v i n u k e n ­ d er , m a a t te d o g til F o r u d ­ s æ tn in g h a v e F r e m b r in g e ls e n a f E le k tr ic ite t a d m e k a n isk V e j , o g U d g a n g s p u n k te t h e r ­ fo r b le v Ørsteds O p d a g e ls e i 1 8 2 0 a f S a m m e n h æ n g e n m e lle m E le k tr ic ite t o g M a g ­ n e tism e . M a n h a v d e læ n g e a n e t e n s a a d a n S a m m e n ­ h æ n g , o g d a Ø r s te d h a v d e u d s e n d t sit la tin s k e C ir k u ­ læ r e o m » F o r s ø g o v e r V ir k ­

Elektricitet ad mekanisk Vej.

Maskine af Alliance-Type (Fabrikat de Méritens), an­ skaffet 1888 til Hanstholm Fyr. (Historisk-teknisk Sam­ ling). Maskinen er udstyret med 320 permanente Staal­ magneter og kan give 100 A Vekselstrøm ved 40 V og 120 Perioder.

n in g e n a f d e n elek trisk e K o n f lik t p a a M a g n e tn a a le n « , g a v d e t o m g a a e n d e A n le d n in g til, a t a d sk illig e a f E u r o p a s F y sik er e k a ste d e s ig o v e r S tu d ie t a f d e h e r h e n h ø r e n d e F o r h o ld . E n d n u s a m m e A a r o ffe n tlig g jo r d e Ampère sin O p d a ­ g e lse a f, a t o g s a a elek trisk e S tr ø m m e v irk e r p a a h in a n d e n in d b y r d e s, o g Arago la v e d e d e n fø r ste E le k tr o m a g n e t. Faraday v a r o v e r b e v is t o m , a t m a n o g s a a m a a tte k u n n e fr em b r in g e E le k tr ic ite t v e d H jæ lp a f M a g n e tis m e , m e n fø r st 1 83 1 ly k k e d e s d e t h a m a t p a a v is e d e t, o g h a n o p s tille d e d e r e fte r L o v e n e fo r d e n e le k tr o m a g n e tisk e I n d u k tio n . H e r m e d v a r V e j e n b a n e t fo r K o n s tr u k tio n e n a f elek trisk e M a sk in e r . F a r a d a y a n ty d e d e d e t a lle r e d e se lv , o g i 1 8 3 2 b y g g e d e d e n fr a n sk e I n s tr u m e n tm a g e r Pixii en lille m a g n e te le k tr isk M a s k in e m e d e n H e s te s k o m a g n e t, d er ro te re r fo r b i e t P a r T r a a d r u lle r . S n a r t e fte r fr em k o m d er større V e k s e ls tr ø m s g e n e r a to r e r a f lig n e n d e A r t, s a a le d e s b la n d t a n d e t d e k e n d te M a sk in e r , d er le v e r e d e s a f » C o m ­ p a g n ie d e 1 ’A llia n c e « , som g r u n d la g d e s 1 8 5 9 1 P a r is. M a sk in e r n e v a r k o n ­ stru e ret i 1 8 5 5 a f Noliet o g h a v d e e t sto r t A n ta l S ta a lm a g n e te r , m e lle m h v is P o le r e t A n ta l T r a a d r u lle r r o te r e d e . P ix ii fo r s ø g te fo r ø v r ig t a t fr em b r in g e J æ v n ­ s tr ø m , id e t h a n p a a F o r sla g a f A m p è r e fo r s y n e d e sin M a s k in e m e d e n S tr ø m ­ v e n d e r . F o r a t s k a ffe e t stæ rk ere M a g n e tfe lt fo r e slo g Wheatstone 1 8 4 5 a t e r sta tte S ta a lm a g n e te r n e m e d E le k tr o m a g n e te r . G e n e r a to r e r e fte r d e n n e M e to d e v a r i

10

P r in c ip p e t a n g iv e t a f Sinsteden 1 8 5 1 o g b y g ­ g e d e s a f Wilde fr a 1 8 6 4 . D e b le v m a g n e t i­ seret a f e n lille p a a b y g g e t M a g n e tis e r in g s ­ m a sk in e m e d S ta a lm a g n e te r . D e n T a n k e a t la d e M a sk in e n m a g n e tis e r e a f d e n S tr ø m , d e n se lv fr em b r a g te , b le v fø r st fr em s a t a f v o r L a n d s m a n d Søren H jorth i 1 8 5 1 , m e n I d e e n b le v ik k e u d fø r t i P ra k sis, se lv o m d e n b le v p a te n te r e t i 1 8 5 4 . I 1 8 6 6 b le v T a n k e n im id le r tid ta g e t o p ig e n i U d ­ la n d e t o g d a o m tr e n t s a m tid ig a f Siemens, Wheatstone o g B r ø d r e n e Varley. D e n æ r ­ m e st fø lg e n d e A a r b r a g te fo r sk e llig e b e t y d ­ n in g s fu ld e k o n str u k tiv e F o r b e d r in g e r . S æ rlig b e k e n d t b le v d e M a sk in e r , s om Gramme b y g g e d e s id e n 1 8 6 9 . ( D e n fø r ste D y n a m o ­ m a sk in e , d er k o m h e r til L a n d e t, v a r en G r a m m e M a sk in e a f d e n æ ld ste F o rm , som S ø m in e k o r p se t a n s k a ffe d e i 1 8 7 4 , o g som e n d n u fin d e s i » H isto r isk -te k n isk S a m lin g « ) . E fte r h a a n d e n v a r d e t ik k e sa a fa a F irm a e r , d er fr em s tille d e p ra k tisk b r u g b a r e D y n a m o ­ m a sk in e r . H e r i L a n d e t o p to g C . P . J iir g e n - sen s m e k a n isk e E ta b lis se m e n t F a b r ik a tio n e n , o g p a a U d s tillin g e n i P a r is 1 8 8 1 v iste s e n D y n a m o m a s k in e , h v is K o n s tr u k tio n v a r a n ­ g iv e t a f Lorenz o g G . P. Jurgensen, o g som o p n a a e d e U d s tillin g e n s G u ld m e d a lje . F o r a t E le k tr ic ite te n k u n d e f a a p ra k tisk B e ty d n in g , v a r d e t d o g ik k e n o k a t h a v e M a sk in e r til a t p r o d u c e r e S tr øm . M a n m a a tte o g s a a h a v e tilstræ k k e lig e A n v e n d e l­ s e sm u lig h e d e r , o g h e r k n e b d e t til a t b e g y n d e m e d . M a n sk u ld e v e l h a v e tr o e t, a t E le k tr o ­ m o to r e r n e v ild e h o ld e T r it m e d D y n a m o ­ m a sk in e r n e , e fte r s o m L enz s a a tid lig t som i

Gramme Dynamo, ældste Form, an­ skaffet 1874 af Søminekorpset. (Hi­ storisk-teknisk Samling). Maskinen har to Ankerviklinger, hvoraf den ene bruges til Magnetiseringen.

Paa Jagt efter Anvendelses­ muligheder.

Gramme Dynamo, anskaffet 1877 til Belysning ved Holmens Bro. (Historisk-teknisk Samling).

1 8 3 3 h a v d e p a a v ist, a t e n r o te r e n d e M a s k in e i P r in c ip p e t lig e g o d t v ild e k u n n e a n v e n d e s s om M o to r o g s o m G e n e r a to r . D e n n e K o n s ta te r in g b le v im id le r tid ik k e tilstræ k k elig p a a a g te t, o g K o n s tr u k tø r e r n e a f E le k tr o m o to r e r g ik d er fo r d eres e g n e o fte sn ø r k le d e V e je .

1 1

? ---- H e ld til a t b y g g e en E le k ­ tr o m o to r , s o m v a r a n d e t e n d et S ty k k e L e g e tø j, v a r Jacobi, d er i 1 8 3 8 v a r sa a v id t, a t h a n k u n d e d riv e e n B a a d p a a N e v a flo d e n m e d S tr ø m m e n fr a e t g a l­ v a n is k B a tte r i. T r o d s d e n ­ n e R e a lite t o g a d s k illig e a n d r e O p fin d e ls e r b le v E le k tr o m o to r e r n e im id le r ­ tid e n d n u i e n A a r ræ k k e o m fa tte t m e d e n v is S k e p - sis- 1 l 8 7 8 a n fø r e r O p f in -

C. P. Jiirgensen-Dynamo, anskaffet til Den polytekniske d else rn es B o g sa a le d e s en U d ta le ls e a f J a c o b i, d er L t;ndeIige otrT inser med Hensyn t;i de e i e k t « r e nsM " : z ' Kraftytrmger«. Om disse Betragtninger hedder det: » H a n s U n d e r s ø g e ls e r fø r te til d e t R e s u lta t, a t p a a d e t S ta n d p u n k t o r E k H r ic T t e f e n v i f d ^ 0 je b U k k f / a a r m e d H “ sy n til M a g n e tis m e n Og E le k tr ic ite te n , v il d e r k u n v æ r e lid e n U d s ig t til a t k u n n e erholde en p ra k tisk M o to r U d s ig te n til m e d H e ld a t k u n n e f a a p ra k tisk N y t te a f en e le k tr o m a g n e tisk M o to r b e r o r p a a O p fin d e ls e n e n te n a f et B a tte r i la n g t ™ Cf: h ldtl1 k je n d te e lle r e n K o m b in a tio n a f M a g n e tfo r m e r d er T i l f i l s i ? f i f S*0 rre K r a fty tr in g e r e n d d e n u v æ r e n d e ; m e n i in te t æ ld e v il d e t ly k k es v e d d e n b lo tte F o r stø r re lse a f D im e n s io n e r a t o p n a a stø rre N y tte v ir k n in g a f M a sk in e r n e « . L y f r |bCdl a f k i dCt f 1” 1 E le k tr ic ite te n s A n v e n d e ls e til » F r e m s tillin g e n « a f s J t- f 7 V o lta s ø jle n s F r e m k o m st i 1 8 0 0 h a v d e a d sk illig e F y sik e r e g iv e t g til a t s tu d e r e d e n s V ir k n in g e r o g b l. a . b em æ r k e t, a t d e r fr em k o m en G n is t n a a r S tr ø m m e n b le v a fb r u d t. S æ r lig er Davy k e n d t fo r s in e U n d e r s ø g e ls e r o g s k a f f e t B a t t 7 n is t“ N a ™ a f L y s b u e . I 1 8 1 0 h a v d e h a n f l å e t k a lie t Sig et B a tte r i m e d ik k e m in d r e e n d 2 0 0 0 E le m e n te r o g k u n d e d a i T h e L Z d e D etU tl° U L ° n n°,n ‘ T * “ LySbUC “ b a lv S n “ C e n t i m e i r s n g d e . D e t v a k te b e ty d e lig O p s ig t, m e n d er v a r d o g e n d n u la n g V e j fr em til n b r u g b a r e B u e la m p e . D e ls v a r e d e d e t n e m lig e n rum T id , in d e n m a n fa n d t r u g b a r K u ls o r t til E le k tr o d e r n e , o g d els m a a tte d e r o fr e s m e g e n O p fin d s o m - Læreanstalt. (H.storisk-teknisk Samling).

De første Forsøg paa at lave elek­ trisk Lys.

12

h ed p a a a t kon stru ere L am p e r, d er k u nd e ho ld e L y sbu en k on stan t, u afhæ n g ig a f at K u llen e b ræ n d te b o rt e fte rh a a n d e n . E t P a r a f de m ere b ru g te K o n stru k tio n er v a r J a sp a rs L am p e fra 1855 m e d Solenoide- regu lering og S er r in s L am p e, d er stam m er fra 1859 , °S som reguleredes ved H jæ lp af et U rvæ rk . D er v a r dog m ang e V anskelig­ h e d e r m ed disse L am p er. Saaledes v a r R e ­ gu lering en f. Eks. ikke tilstrækkelig p aalidelig til, a t m a n k u nd e hav e flere L am p e r i sam ­ m e S trøm kreds. H v e r L am p e fo rd red e sin egen E lektricitetskilde. D esuden lod D rifts­ sikkerheden i de T id e r en hel Del tilb ag e at ønske, og endelig fa n d t m a n , a t Lyset fra en B u elam p e v a r fo r stæ rk t til alm indelig B rug. M a n ser jæ vn lig i sam tid ig e U d talelser a n fø rt som en M ang el ved det elektriske Lys, a t d et ikke lod sig »dele«. D e næ v n te V an skeligh ed er ved L am p ern e blev til Dels a fh ju lp e t v ed en L am p e a f helt ny T y p e , som J a b l o c h k o f f frem kom m ed i 1876 . D en n e saak ald te Jab lo chko ffske K æ rte h av d e to p arallelle K u lstæ n g er adskilt ved en isolerende Masse, der sm eltede bo rt, efter­ h a a n d e n som K u llen e b ræ n d te, saaledes at L am p e n v a r fri fo r enhv er M ek an ik til R e ­ guleringen. D er blev b en y ttet Vekselstrøm til

Serrin Buelampe, anskaffet 1877 til Belysning ved Holmens Bro. (Historisk-teknisk Samling).

L am p en , hvorved opnaaed es, a t K u llen e fo rtæ redes lige h u rtig t. Disse L am p e r anb rag tes i Ræ kke efter et sæ rligt System , id e t d er i L edn ing en fra M askinen blev ind sa t » In d uk tion sru ller, d er i deres In d re ind eho ld e an d re R u ller, hvis T ra a d e g a a til de elektriske L am p er« . D et v a r m ed an d re O rd en Slags S trøm ­ tran sfo rm a to r, som Jab lo ch k o ff h av d e o p fu nd et. Systemet angives a t hav e væ ret temm elig d y rt i D rift. K u llen e ku nd e k u n ho lde i hø jst 1 J /2 T im e, og U d g iften til K u l blev d erfo r m ang e G ang e større end ved de tidligere b ru g te L am p er. Fo r a t fo rm indske U lem p ern e ved den hypp ige U d sk iften af K u lstæ ng er a n b ra g ­ tes ind til 6 K æ rte r i samm e L am p e. V ed H jæ lp a f en Om sk ifter tæ nd te s een K æ rte ad G ang en . T ro d s sine U lem p e r fik Systemet en ret stor U dbredelse, og d et v ar h e r Fransk- m æ nd ene, der gik i Spidsen. I M a j 1877 aabn ed es et Lysanlæg i G rand s M a g a ­

13

sin s d u L o u v r e i P a ris m e d 8 0 J a b lo c h k o ff L a m p e r fo r s y n e t fr a et A n ta l G r a m m e M a sk in e r . I L ø b e t a f d e t fø lg e n d e A a r k o m fle r e h u n d r e d e A n læ g i G a n g . M e s t b e k e n d t er B e ly s n in g e n p a a A v e n u e d e 1 ’O p e r a m e d 4 6 L a m p e r o g P la c e d e 1 ’O p e r a m e d 2 2 L a m p e r . I L o n d o n u d fø r te d e t fr a n sk e S elsk a b S o c ié té G é n é r a le d ’E le c tr ic ité i N o v e m b e r 1 8 7 8 et A n læ g p a a B illin g s g a te F isk e to r v m e d 16 L a m p e r , o g i D e c e m b e r o p ly ste s V ic to r ia E m b a n k m e n t m e d 2 0 L a m p e r o g H o lb o r n V ia d u c t m e d 16 L a m p e r , a lts a m m e n e fte r J a b lo c h k o ffs S y s te m . F le r e a f A n ­ læ g g e n e b le v d o g a tte r o p g iv e t s o m fo r d y r e . D e t a n g iv e s , a t D r ifte n v a r o m tr e n t 4 G a n g e sa a d y r som G a s. — J a b lo c h k o ffs L a m p e fo r tr æ n g te s e fte r - h a a n d e n , d a d e t ly k k e d e s a t k o n str u e r e s e lv r e g u le ­ r e n d e D iffe r e n tia l-B u e la m p e r , d er k u n d e b r æ n d e fle r e i R æ k k e . E n s a a d a n L a m p e fr e m k o m Hefner- Alteneck m e d i 1 8 7 8 . M e n d e t, d er m e d e e t S la g g a v e t la n g t v id e r e P e r sp e k tiv fo r A n v e n d e ls e n a f elek trisk B e ly s n in g , v a r F r e m k o m ste n a f p ra k tisk b r u g b a r e G lø d e la m ­ p er. D e r m e d v a r P r o b le m e t L y sets » D e lin g « m e d

Glødelampen løser Problemerne.

Jablochkoff Lampe, anskaffet d e t s a m m e l ø s t P r in c ip p e t v a r i o g fo r sig g a m m e l- 1879 af Burmeister & Wain. k e n d t. A lle r e d e Volta v iste , a t h a n s S ø jle k u n d e fa a (Histonsk-tekmsk Samling). en M e ta ltr a a d til a t g lø d e , o g o g s a a Davy stu d e r e d e S a g e n . M e n a llig e v e l v a r e d e d e t lig e s o m fo r B u e - ly se ts V e d k o m m e n d e læ n g e , in d e n d er k o m n o g e t p ra k tisk b r u g e lig t u d a f d et. Jobart fo r e slo g i 1 8 3 8 a t fr em s tille en G lø d e la m p e a f e n K u ls ta n g in d e lu k k e t i en lu ft to m G la sk lo k k e , o g Grove g jo r d e i 1 8 4 0 F o r sø g m e d en g lø d e n d e P la tin ­ sp ira l i en G la sk lo k k e fy ld t m e d fo r sk e llig e L u fta r te r . F le r e a n d r e F o r sk er e g jo r d e sig A n str e n g e lse r i s a m m e R e t n in g , m e n d e t v a r fø r st Edison, d er i 1 8 7 9 rig tig fik H e ld e t m e d sig , id e t h a n fr e m k o m m e d e n b r u g b a r L a m p e b e s ta a e n d e a f en fo r k u lle t B a m b u str a a d i en lu ft to m G la sk o lb e . L ø s n in g e n a f O p g a v e n m a a d o g sa a a t sig e h a v e lig g e t i L u fte n , fo r d e t g ik som sa a o fte fø r , a t fle r e o m tr e n t s a m tid ig fr e m k o m m e d b r u g b a r e L ø s n in g e r , s a a a t d e t er v a n s k e lig t a t tilk e n d e n o g e n a f d e m d e n a b s o lu tte P r io r ite t. P a a d e n a lle r e d e n æ v n te U d s tillin g i P a r is 1 8 8 1 v a r d er sa a le d e s fo r u d e n E d iso n s L a m p e o g s a a u d stille t G lø d e la m p e r fr em s tille t a f Swan, Lane-Fox o g Maxim. M e n E d iso n v a r d e n , d er m e s t en e rg isk fo r fu lg te sit H e ld , o g h a m tilsk r iv es d e r fo r o g s a a Æ r e n fo r a t v æ r e d e n fø r ste , d er a a b n e d e e t o ffe n tlig t E le k tr ic ite ts ­

14

værk, naar man derved forstaar et Værk, der sælger Støm til en større Kreds af Forbrugere. Dette fandt Sted den 4. September 1882 i Pearl Street i New York, hvor der paabegyndtes Elektricitetsforsyning fra en Station, der var udrustet med 6 Edison »Jumbo« Dynamoer og med Tilslutning af ikke mindre end 3477 Glødelamper. Englænderne har dog gjort opmærksom paa, at de maaske kan siges at have været endnu tidligere paa Færde. The Edison Company i London satte nemlig den 12. April 1882 en Station i Drift af meget lignende Karakter som den i New York, og selv om denne Station i første Række skulde tjene til Belysning af Holborn Viaduct ved Hjælp af Glødelamper (idet det tidligere nævnte Anlæg med Buelamper var blevet nedlagt efter / 2 Aars Forløb), saa blev der tillige medtaget forskellige private Forbrugere paa »Ruten«. Anlægget fik altsaa paa sin Vis Karakter af et offentligt Elektricitetsværk. løvrigt vides det, at Erfaringerne fra denne Station kom til Nytte ved Indretningen af Sta­ tionen i New York. De følgende Aar kom der Elektricitetsforsyning i den ene By efter den anden. Den første europæiske By udenfor England var Milano, som begyndte paa Elektricitetsforsyning i 1883. Berlin fik sit første offentlige Elektricitetsværk i 1884, Paris mærkeligt nok først i 1889.

15

H ISTOR IEN OM BYENS LYS.

Fra Folkeforlystelse til kommunalt Anliggende. M AN kan ikke sige, at København med nogen stor Iver deltog i Kapløbet om at komme først til den elektriske Belysnings Goder. Interessen for den nye Form for Belysning viste sig ganske vist tidligt nok herhjemme, men Byens Myndigheder saa i sindig Ro T iden an og tog først Opgaven op, da m an saa a t sige ikke længere kunde undgaa det. Nogen Pioner-By blev vor Hovedstad saaledes ikke paa dette Om raade, men om der skete nogen større Skade herved er vel et Spørgsmaal. Givet er det i hvert Fald, at m an slap for en hel Del af de Begyndervanskeligheder, som andre Nationer og Byer havde m aattet arbejde sig igennem i Løbet af den elektriske Belysnings Barneaar, og som kunde være baade generende og kostbare nok. Som »Berlingske Tidende« skrev i 1892 , da Byens første Centralstation var blevet in d v ie t: »M an m aa være Københavns Magistrat taknemmelig for, at den har besluttet sig til at optage Spørgsmaalet om Anlæget af en Centralstation paa et T idspunkt, hvor m an var naaet til tilstrækkelig E rfaring paa dette Om raade, saaledes, at m an var sikker paa, at det der skaffedes tilveje ogsaa var godt.« Men Interessen hos Menigmand for det nye viste sig tidligt. Allerede i August 1857 fa n dt der saaledes en større offentlig Demonstration af det elektriske Lys Sted paa Christiansborg Slots Ridebane. Det blev en sukcesfuld Folkeforlystelse, men indvarslede ikke nogen praktisk Udnyttelse af Nyheden. I Februar 1 871 blev der ved en Skøjtefest paa Sortedamssøen anvendt en elektrisk Buelampe, og Københavnerne fik her for første Gang Lejlighed til at konstatere, at Lyset kunde bruges til andet end til at staa og se paa og beundre. H er kunde m an da løbe paa Skøjter paa et T idsrum af Døgnet, hvor Skøjtebanen ellers norm alt vilde være lukket. »Illustreret T idende« bringer et Billede fra denne Festaften og skriver i sit R eferat bland t andet:

København kom sent, men godt med.

16

/

Skøjteløbning paa Sortedamssøen 18 71.

»U n g e sarte Piger, som k u n m ed Gysen k u n n e tæ nk e p a a a t g aae ti Sk rid t alene p a a G ad en , efter a t Gassen er tæ n d t, løbe h e r alene i det falske og forræ deriske elektriske Lys, d er saa ofte g lip p er og giø r d en klare D ag til M u lm og M ørke.« Fø rst i 1877 Byen im id lertid sit første egentlige N y ttean læ g . D et v a r F ir­ m a e t Cornelius K n u d sen , d er h av d e an sk affet en G ram m e D y n am o og en Serrin B uelam pe (se Illu stra tio n e rn e Side 1 1 og 1 3 ). D y n am o en blev tru k k e t a f et Lokom obil, og A n læ gg et anv end tes til A rbejdsbelysning ved Om b y g n in g en af K a jm u re n ved H o lm en s B ro i V in tere n 1877 — 78 , h v o r d er krævedes en Del N a ta rb e jd e . D et lyd er h e lt m od ern e. Senere kom A n læ gg et til Anvendelse ved Fester i W ittm ack s eller Larsens Lokaler, h vo r de unge D am e r fo r første G an g erlared e, a t G asblus og elektrisk Lys k ræ v er to forskellige Slags T e in t. Lokom o­ bilet og D y n am o en v a r ved d ette A rra n g em e n t opstillet i G aard en , og L ed n in ­ g erne blev fø rt in d g en n em et V indu e.

I 1878 stod K ø b en h a vn s Borgere saaledes ikke længere fremm ede overfor Den første Elek- d et elektriske Lys. P a a flere forskellige S ted er h a v d e de h a ft L ejlighed til a t Bmg^rn^Raad 1 iag ttag e d et og til a t konstatere dets » fab elag tig e Evne« til a t gøre N a t til D ag. orgernes 17

Blandt Lægfolk hæftede m an sig vel først og frem ­ mest ved denne Egenskab, der simpelthen ikke kunde undgaa p a a en iøjnefal­ dende M aade at faa G a­ dernes sløve Gasbelysning til rent ud sagt at blegne. Havde m an før i T iden skumlet over Gadernes rugende Mørke, saa tog Utilfredsheden nu dobbelt Fart. Antagelig er det en saa- dan offentlig fremsat Mis­ fornøjelse, der h a r faaet Professor Julius Thomsen

Gramme-Vekselstrømsmaskine (til venstre) med Magnetise­ ringsmaskine (til højre), anskaffet 1879 af Burmeister & Wain. (Historisk-teknisk Samling). Maskinen har to fase­ forskudte Viklinger, der benyttedes hver for sig.

til den i i . November 1878 i Borgerrepræsentationen — tilsyneladende ret umo­ tiveret — under en Budgetbehandling at levere det første kommunale Indlæg i Spørgsm aalet: Gas eller Elektricitet. Københavns Kommune havde pa a dette T idspunkt lige indviet et ny t Gas­ værk — det østre — til 2 Millioner Kroner og havde dermed ialt anbragt ca. 8 Millioner K roner i Gasværker og dertil hørende Anlæg. Det var mange Penge, ikke m indst den Gang, og overfor de udenlandske Beretninger om det elektriske Lys’ begyndende Sejrsgang var et Forsvar nok paakrævet. Julius Thomsen indledede sit Indlæg med disse O rd : »Det kunde synes, at Kommunen var kommet i en prekair Stilling ved at have faaet et nyt Gasværk og i det Hele at have anvendt 8 Millioner K roner til Gasværksanlæg paa en T id, da der i alle Blade og Tidsskrifter gives Løfter om et overordentligt Udbytte af det elektriske Lys.« Nogen Anledning til at anvende elektrisk Belysning af Gaderne herhjemme fand t Professoren im idlertid ikke ud fra den maaske lidt mærkelige Motivering, at Belysningen i saa Fald vilde blive meget stærkere, end den var i Øjeblikket. En enkelt Buelampe kunde nemlig gøre det ud for flere Dusin Gasblus. »I U d landet derimod,« tilføjede han, »kunde m an p a a Steder, hvor Gaslysets Styrke er en halv Snes Gange saa stor som hos os, med Fordel anvende elektrisk Lys.« Efter at have beskæftiget sig med den økonomiske Side af Sagen sluttede Professoren sit Indlæg med følgende Udtalelse:

»Gasbelysningen vilde sikkert, pa a ­ virket af Konkurrencen, i Frem tiden gjøre betydelige Fremskridt, og om end dette ogsaa gjaldt det elektriske Lys, med Hensyn til hvilket m an var nærmere ved Maalet, end det ved før­ ste Ø jekast skulde synes, var der dog her mange Omstændigheder, som for længere T id vilde træde hindrende i Vejen for en udstrakt Anvendelse af samme. Den komplicerede Lampe, hvis Pasning fordrer Om hu og Tid, den begrændsede Brændetid, Vanske­ ligheden ved Lysets Regulering og An­ tændelse efter in d traad t Slukning, det store Antal Maskiner, saavel K raft- maskiner som Lysmaskiner, som blive nødvendige, n aar et større Antal Lam ­ per skulle betjenes uafhængige af h in­

Professor C. P. Jürgensen.

anden, alt dette var for T iden væsentlige H indringer for en udstrakt An­ vendelse af det elektriske Lys. M an behøvede derfor neppe at frygte nogen stærk Konkurrence af det elektriske Lys, hvorimod m an m aatte være beredt paa at miste en Del af de større Forbrugere, som have større Lokaler eller et større Terrain at belyse. Im idlertid m aatte der i større Lokaler haves Gasbelysning i Reserve, fordi det elektriske Lys er udsat for at slukkes.« Med disse O rd, der vel ikke helt kan siges at mangle Fremsyn, men som dog overvejende giver Udtryk for en betydelig omend forstaaelig Skepsis, havde Julius Thomsen for en Aarrække m anet Tanken om det elektriske Lys i Jorden. Endnu ni A ar efter, da Kommunalbestyrelsen for anden Gang beskæftigede sig med Spørgsmaalet, v ar det nemlig først og fremmest denne Vurdering af Udsigterne, der blev lagt til G rund for Kommunens Stillingtagen. Men havde Kommunen for en rum T id meldt fra i denne Sag, saa stoppede det private Initiativ ikke op. I 1879 fik Burmeister & Wain et elektrisk Belysningsanlæg, der bestod af en Gramme Vekselstrømsmaskine med tilhørende Magnetiseringsdynamo og 8 Jab- lochkoff Lamper, leveret af Société Générale d ’Electricité (se Billederne Side 18 og 1 4 ) og efter Glødelampens Fremkomst sporedes der paany en øget Interesse for elektrisk Belysning. Det københavnske Publikum blev saaledes i E fteraaret 1881 af Gasmester L . Dahl (af Firmaet W. E. Dahl og Søn) indbudt til at bese et elektrisk Lysanlæg, som han havde ladet G. P. Jurgensens mekaniske Etablissement indrette i sin Villa i Lykkesholms Allé 1 3 . (C . P. Jilrgensen havde

Det private Initiativ giver Tonen an.

19

i 1 8 6 8 o v e r ta g e t J ü n - g e r s m e k a n isk e E ta b lis ­ s e m e n t, o g F ir m a e t h a v ­ d e b l. a . g jo r t sig b e ­ k e n d t v e d a t u d fø r e o p ­ tisk e I n s tr u m e n te r til en R æ k k e o ffe n tlig e I n s ti­ tu tio n e r . D e t k o m til a t s p ille e n sto r R o lle i d e n e le k tr o te k n isk e U d v ik lin g i D a n m a r k .) A n læ g g e t b e s to d a f to C . P . J iir - g e n s e n D y n a m o e r , h v o r ­ a f d e n e n e fo r s y n e d e en B u e la m p e fa b r ik e r e t a f C . P . J ü r g e n se n e fte r

J a sp a r s S y s te m , m e d e n s d e n a n d e n le v e r e d e S tr øm til 3 8 G lø d e la m p e r e fte r S w a n s o g M a x im s S y stem e r . S o m D r iv k r a ft b r u g te s en 8 H e s te s D a m p m a s k in e . A n læ g g e t v a r a f m id le r tid ig K a r a k te r o g h o v e d s a g e lig la v e t a f R e k la m e h e n s y n . E t B ille d e i » Illu str e r e t T id e n d e « v ise r B u e la m p e n o p h æ n g t i G a sm e s te r D a h is S p ise stu e . M a n ser, a t B e ly s n in g e n v a r in d ir e k te fo r a t a fb ø d e V ir k n in g e n a f d e t sk a rp e B u e ly s. D e t v a r o g s a a e t m id le r tid ig t A n læ g , s o m F ir m a e t K jø b e n h a v n s B y - o g H u s ­ te le g r a f in d r e tte d e i L æ se se lsk a b e t A th e n æ u m s L o k a le r i H o te l R o y a l, V e d S tr a n d e n 1 8 , i B e g y n d e ls e n a f 1 8 8 2 . D e t b e s to d a f e n S ie m e n s V e k s e ls tr øm s ­ m a sk in e , d er le v e r e d e S tr ø m til 2 S ie m e n s B u e la m p e r o g 10 M a x im G lø d e la m p e r . F ir m a e t, d er selv b o e d e i K æ ld e r e n i s a m m e E je n d o m , h v o r d e t i 1 8 7 9 h a v d e o p r e tte t d e n fø r s te T e le fo n c e n tr a l i E u r o p a , æ n d r e d e s i D e c e m b e r 1 8 8 2 til K e m p & L a u r itz e n , e fte r a t T e le fo n c e n tr a le n v a r a fh æ n d e t til d e t n y s tifte d e K jø b e n h a v n s T e le fo n s e ls k a b . I L ø b e t a f F irser n e o p s to d e n d n u en h e l D e l elek trisk e A n læ g L a n d e t o v e r . H e r sk a l n æ v n e s n o g le a f d e fø r ste o g v ig tig s te k ø b e n h a v n s k e A n læ g . F o r u d e n B u rm e iste r & W a in v a r O r lo g sv æ r fte t d e t S te d , h v o r d e n elek tr isk e B e ly s n in g fø r st fik p ra k tisk B e ty d n in g . H e r u d fø r te s i 1 8 8 1 a f A n g lo -A m e r ic a n L ig h t C o m p a n y e t A n læ g til B u e la m p e b e ly s n in g , fo r s y n e t fr a e n B ru sh D y n a m o , o g i 1 8 8 2 u d fø r te S ie m e n s & H a ls k e e t lig n e n d e A n læ g . I 1 8 8 2 k o m y d e r lig e r e fø lg e n d e A n læ g i D r if t : G a m le C a r lsb e r g i M a j M a a - n e d 16 G lø d e la m p e r o g 3 B u e la m p e r fo r s y n e t fr a e n S ie m e n s V e k s e ls tr ø m s ­ m a sk in e , o g i J u li M a a n e d e n d n u e t A n læ g m e d 1 4 G lø d e la m p e r fo r s y n e t fr a e n C . P . J ü r g e n se n D y n a m o . E n d v id e r e N y C a r lsb e r g 4 0 G lø d e la m p e r , D e 20

Etablissement National i Festbelysning 1882.

danske Spritfabrikkers Fabrik i Valby 25 Glødelamper, og N. F. Larsens Hand­ skefabrik 20 Glødelamper. Disse Anlæg udførtes af det danske Lyskompagni med C. P. Jiirgensen Dynamoer. I Landmandsbanken udførte Hassel & Teudt 1882 et Anlæg med en Siemens Vekselstrømsmaskine, der forsynede 45 Glødelamper og 8 Buelamper, og et andet Anlæg med en Siemens Jævnstrømsmaskine og 4 Buelamper. Og C. P. Jlirgensens mekaniske Etablissement installerede i 1884 et Akkumulatorbatteri af Kothinskys System. Med Driftssikkerheden af disse Anlæg var det aabenbart saa som saa. Albani Bryggeriet i Odense, der havde faaet et lignende Anlæg, har i sin Aarbog føl­ gende Bemærkning (Februar 1882) : »Belysningen af Kjældrene foretoges med Swan’ske Lamper, hvis Væger dog saa jævnlig glødede over, at Anlæget kun med Mellemrum kunde benyttes, ja nu og da helt maatte standses af Mangel paa Lamper.« Ogsaa Etablissementet National havde i 1882 i nogen Tid elektrisk Belysning. National var bygget 1881 af Snedkermester H . Hansen (kaldet »Hellig Han­ sen«), og i Omtalen af Etablissementet skriver »Illustreret Tidende«:

21

» U a g t e t E je r e n h a r s ø r g e t fo r e n a ld e le s fy ld e s tg jø r e n d e B e ly s n in g v e d ta lr ig e G a sa rm e , h a r h a n d o g a lle r e d e s lu tte t A k k o r d m e d U . S . E le c tr ic L ig h tin g C o m p a n y o m fr a A p r il M a a n e d a f a t fa a e h e le E ta b lis s e m e n te t b e ly s t m e d 2 0 0 M a x im G lø d e la m p e r , B u e la m p e r o g e n P r o je k te u r .« D e n elek tr isk e B e ly s n in g v a r a a b e n b a r t tæ n k t s o m e n ek str a I llu m in a tio n . B e sk r iv e lse n a f en » ele k trisk F e st« i J u li, h v o r til Georg Lumbye h a v d e sk r ev et e n G a lo p » É tin c e lle s é le c tr iq u e s« , slu tte r s a a le d e s : » . . . o g sa a — ja s a a slu k k e s d e t elek tr isk e L y s o g G a sse n b r æ n d e r . D e t b e ty d e r » T a k fo r ia f t e n « .« E t H e ls id e s B ille d e v ise r P r o je k tø r e n , d er fr a T o p p e n a f d e n s ø n d r e T a a r n - p a v illo n k a ste r sin e S tr a a le r u d o v e r V e s te r b r o g a d e . — D a D a g m a r k o m p le k s e t, d er o g s a a b y g g e d e s a f S n e d k e rm e ste r H a n s e n , b le v fæ r d ig t i E fte r a a r e t 1 8 8 2 , fly tte d e s D y n a m o e n o g e n D e l a f L a m p e r n e o v e r i » D a g m a r tu n n e le n « . F r a 1 8 8 2 sk a l e n d e lig n æ v n e s T iv o lis elek tr isk e J e r n b a n e . D e t v a r e n s m a l­ sp o r e t R in g b a n e m e d tr e d je s tr ø m fø r e n d e S k in n e lig g e n d e im e lle m d e t o K ø r e - sk in n e r. D r iv k r a fte n le v e r e d e s a f e n 12 H e s te s G a sm a sk in e m e d e n S ie m e n s D y n a m o , o g d e t r u lle n d e M a te r ie l b e s to d a f e t lille L o k o m o tiv o g tr e V o g n e , d e r h v e r k u n d e ta g e 6 P e r so n e r . D e n æ rm e s t fø lg e n d e A a r fr e m b y d e r m in d r e a f In te r e sse . D e t k a n n æ v n e s , a t K e m p & L a u r itz e n i 1 8 8 4 in s ta lle r e d e 3 B u e la m p e r i D a n s e s a lo n e n F ig a r o p a a V e s te r b r o g a d e . A n læ g g e t b le v a tte r n e d la g t i 1 8 8 6 . I d e n n y o p fø r t e C ir k u s b y g n in g in d r e tte d e Harald Cohen 1 8 8 6 e t B e ly s n in g s ­ a n læ g , s om b le v d r e v e t m e d B u n s e n E le m e n te r , d er d o g i 1 8 8 9 b le v o m b y tte t m e d en D y n a m o p a a 1 1 0 V o lt o g 2 2 A m p e r e , tr u k k e t a f e n G a sm o to r . T il a t fr em b r in g e M a a n e s k in p a a d e t k o n g e lig e T e a te r b r u g te s e n F o u c a u lt B u e la m p e , s o m fik S tr ø m fr a e t B a tte r i a f B u n s e n E le m e n te r . L a m p e n v a r a n ­ b r a g t i e n y d e r s t p r im itiv P r o je k tø r a f T r æ . D e n fin d e s e n d n u i H isto r isk -te k - n isk S a m lin g . E t g a n s k e e j e n d o m m e lig t A r r a n g e m e n t h a v d e S v e n d s e n s R e s ta u r a n t p a a H jø r n e t a f F r e d e r ik s b o r g g a d e o g N ø r r e v o ld ( n u K a fé B u r iis ) , h v o r d e r i M id t e n a f F ir se r n e b le v in d la g t elek trisk L y s. E le k tr ic ite tsk ild e n v a r h e r e t A k k u m u la to r ­ b a tte r i, s om v a r a n b r a g t i e n V o g n , d er h v e r D a g b le v k ø r t tv æ r s o v e r N ø r r e ­ v o ld g a d e fo r a t b liv e o p la d e t h o s P . O tz e n & T h o r s te n s o n , h v is m e k a n isk e E ta b lis se m e n t la a i B a g b y g n in g e n til N ø r r e v o ld g a d e .7 8 . A r r a n g e m e n te t m a a v æ r e o p h ø r t, d a O tz e n & T h o r s te n s o n i 1 8 9 2 fly tte d e til R y e s g a d e 1 0 5 . U n d e r d e n liv lig e In te r e sse , s o m B y e n s B o r g e r e i B e g y n d e ls e n a f 8 o ’e r n e v iste d e n elek tr isk e B e ly s n in g , k u n d e d e t n a tu r lig v is ik k e u n d g a a s , a t o g s a a B o r g e r n e s R a a d fo r A lv o r k o m til a t b e s k æ ftig e sig m e d P r o b le m e t o g sa a a t s ig e b le v tv u n g e t til a t ta g e S tillin g til d et. 22

En dristig T anke: Privatmand vil bygge elektrisk Centralstation.

Den elektriske Jernbane i Tivoli 1882.

Det skete i Foraaret 1884 , da en fra Udlandet hjemvendende Arkitekt Johan Stillmann ansøgte Indenrigsministeriet om Tilladelse til at oprette intet m indre end en elektrisk Centralstation i København. Det er første Gang den dristige Tanke om et offentligt Elektricitetsværk udkastes herhjemme, og selv om Planen ikke førte til noget, skal den derfor her omtales lidt nærmere. Ministeriet havde altsaa faaet Andragendet og henvendte sig til Københavns Magistrat for at høre, om der var Lovhjemmel for et saadant Anlæg. Magi­ straten svarede im idlertid, at der ingen saadan Lovhjemmel fandtes, og at en Tilladelse for Københavns Kommunes Vedkommende formentlig m aatte gives af Kommunalbestyrelsen. Ansøgeren fornyede derfor sit Andragende, og denne Gang stiledes det til Kommunen. Andragendet, der er dateret den 2 1 . April 1884 , gik ud paa foreløbig at opnaa Tilladelse til at anlægge en elektrisk Station til Forsyning af Kvarteret omkring Vesterbros Passage. Ansøgeren oplyser i sin Skrivelse, at han ligger i Underhandling om Erhvervelse af et Areal beliggende ved Ladegaardsaaen paa Frederiksbergs G rund og placeret saaledes, at han herfra er 1 Stand til at

2 3

forsyne baade Tivoli, Industribygningen, Jernbanens Lokaler og Territorium , National, Dagmar, »teknisk Institut«, Folketeatret og Det kgl. T eater med Elek­ tricitet. løvrigt giver han Udtryk for det unægteligt meget dristige H aab, at han senere -— saafrem t det første Skridt falder heldigt ud — kan faa Eneret paa Hovedstadens Forsyning med Elektricitet. Ansøgningen gik først til Udtalelse hos Stadsingeniøren, den kendte Professor Colding, der hen paa Sommeren fremsender sin Erklæring bilagt et Responsum fra Byens øverste Belysningschef, Gasværksbestyrer How itz. Professor Colding udtalte i sin Svarskrivelse bland t andet, at »hvis det var af væsentlig Betydning for Staden at faa disse elektriske Ledninger nedlagte, saa vilde der formentlig ikke være væsentligt andet at erindre derimod end den Ulempe, som Nedlægningen, det jævnlige Tilsyn og Reparationer vilde foranledige, n aar endnu flere Ledninger ned­ lægges i Gaden end de alt forhaandenværende.« Professoren finder dog, at »Sagen om den elektriske Belysning endnu er tem ­ melig uudviklet«, og foreslaar, at m an — hvis der i det hele taget skal være Tale om at give en Tilladelse — opstiller de samme Betingelser, som Berlins Magistrat h a r opstillet overfor Koncessionsansøgere. Gasværksbestyrer How itz, der senere skulde komme til at spille saa betydelig en Rolle ved den endelige Realisering af Planerne om en elektrisk Centralstation, indleder sit ret om fattende Responsum med en Redegørelse for den elektriske Belysnings øjeblikkelige Stilling, og efter at have refereret Indholdet af Berlins Kommunes K ontrak t med det tyske Edison-Selskab og anbefalet den til Mønster for Københavns Betingelser, slutter h a n : »Som jeg tidligere h ar berørt, tror jeg ikke, der for T iden er T rang til nogen Centralstation her i Byen til Distribution af elektrisk Lys til Private, og de store Etablissementer saasom Tivoli, National, Jernbanen og Flere ville altid kunne etablere elektrisk Lys, naar de ønske det. Det er im idlertid min Overbevisning, at der ogsaa her med T iden vil fremkomme Fordringer paa at faa elektriske Lysstationer, hvortil m an maa tage Hensyn, selv om T idspunktet maaske endnu ligger noget fjernt. Men den nye Belysning vil da efter min Mening komme til at virke Side om Side med Gassen, uden at jeg troer, at den ene i synderlig G rad vil skade den anden, idet de hver for sig ville komme til at virke under de Forhold, hvortil de ifølge deres forskellige Egenskaber egne sig, og de stedse stigende Fordringer til Belysningen vil altid give tilstrækkelig Virkekreds til begge Slags Be­ lysninger uden at Gassen behøver at trække sig tilbage fra Belysningsfeldtet og væsentligt indskrænke sig til Opvarmningsøjemed. N aa r den T id kom­ mer, er det som jeg ovenfor h ar udviklet, af Vigtighed, at Kommunen af 24

lin Gasværks­ bestyrer uden Smaalighed.

Arkitekt Stillmanns Plan til Elektricitetsforsyning 1884.

Hensyn til den Betydning, som Belysning fra Centralstationer kan faa for Byens Borgere, ligesom ogsaa af Hensyn til andre Interesser, sikrer sig imod Misbrug eller utilbørlig Avance af private Selskaber ved lignende Betingel­ ser, som Berlins Kommune har opstillet.« løvrigt henviser Howitz til Ingeniør Irm inger — den senere kendte Over­ ingeniør — som har gjort Studier paa Rejser i Udlandet, men som Howitz ikke saa godt selv kan spørge, da han »ikke har kunnet skaffe ham Dækning for de Udgifter, han har haft ved private Studierejser til Udlandet«. Irminger blev vistnok ikke spurgt, og Arkitekten, hvis omfattende Projekt sikkert med nogen Ret har maattet betragtes med en vis Skepsis, har sandsyn­ ligvis faaet Afslag paa sin Ansøgning. Inden Aaret 1884 var gaaet til Ende, meldte der sig imidlertid endnu en Ansøger, og dermed sættes der for Alvor Gang i Sagens Behandling. Den nye Ansøger var et Interessentskab bestaaende af saa fremtrædende Personer som bl. a. Isac Glilckstadt, Direktør L . J . Grøn, Grosserer E . le Maire og Etatsraad Burmeister. Deres Plan gik ud paa at forsyne den indre By med elektrisk Lys. Ogsaa denne Gang gik Ansøgningen straks til Udtalelse hos Kommunens tek­ niske Chefer, men samtidig fik Stadsingeniøren til Opgave at udfærdige et Forslag til Betingelser for en eventuel Tilladelse. Stadsingeniøren overlod imid­ lertid Udarbejdelsen til Howitz, og herved bliver den senere Elektricitetsværks­ bestyrer Windfeld-Hansen for første Gang indført i Sagen. Sammen med Windfeld-Hansen udarbejder Howitz paa Basis af den tidligere omtalte tyske Koncession nemlig ikke blot Forslag til Koncessions-Betingelser, men ogsaa til Bestemmelser vedrørende Beskyttelse mod Brandfare ved elektriske Anlæg og til Elektricitetstariffer. Og disse sidste Bestemmelser lod han Windfeld-Hansen udarbejde. Forøvrigt foreslog Howitz, at man inden Forhandlingerne med Interessentskabet skulde sende Windfeld-Hansen til Berlin nogle Dage for at gøre Studier. Der bevilges da ogsaa 800 K r. til dette Formaal, og først i August 1885, da Windfeld-Hansen er vendt tilbage og paa Basis af sine Undersøgelser i Berlin har foreslaaet visse Ændringer i Howitz’ Forslag til Koncessionsbestem­ melserne, oversendes de endelige Betingelser til Interessentskabet. Efter et Par Maaneders Betænkningstid meddeler Etatsraad Burmeister imidlertid, at man desværre ikke kan acceptere Betingelserne. Man finder dem aabenbart lidt vel strenge, men henviser iøvrigt til, at de økonomiske Forhold nu er ugunstigere, end de var i December 1884, da man indsendte Ansøgningen. Atter var Sagen løbet ud i Sandet, men der skulde dog ikke gaa mange Maaneder, før Magistraten paany maatte beskæftige sig med Spørgsmaalet om Byens Forsyning med elektrisk Lys. I Løbet af 1886 indkom der nemlig endnu en hel Række Ansøgninger om Tilladelse til at nedlægge elektriske Ledninger i Byens Gader. Saaledes vilde en Kreds af Beboere paa Østergade i Fællesskab

Ogsaa Plan Nr. 2 løber ud i Sandet.

25

la v e en lille C e n tr a ls ta tio n til F o r sy n in g a f d eres F o r r e tn in g slo k a le r , o g s a m tid ig v iste F a b r ik a n t Hauberg, d er i d e fø lg e n d e A a r sk u ld e p ræ ste r e sa a u tr æ tte lig e t I n itia tiv i E le k tr ic ite ts sa g e n o g d e r ig e n n e m y d e sit B id r a g til d e n s L ø s n in g , sig fo r fø r s te G a n g p a a A r e n a e n . F a b r ik a n t H a u b e r g h a v d e v æ r e t i F o r ­ b in d e ls e m e d I n d u s tr ifo r e n in g e n i d e n H e n ­ s ig t a t e ta b le r e e n C e n tr a ls ta tio n p a a F o r ­ e n in g e n s G r u n d . S ta tio n e n sk u ld e if ø lg e P la n e r n e le v e r e S tr ø m til d e t o m lig g e n d e K v a r te r o g iø v r ig t v æ r e s a a b e tid s fæ r d ig , a t d e n k u n d e in d g a a s om e t L e d i d e n p la n la g te U d s tillin g i 1 8 8 8 . S o m b e k e n d t k o m d er o g s a a E le k tr ic ite t p a a U d s tillin -

Fabrikant S. C. Hauberg. g e n , m e n d e t b le v ik k e fr a d e n h e r p r o ­ je k te r e d e S ta tio n . E fte r a t S a g e n h a v d e c ir k u le r e t in d e n fo r M a g is tr a te n — b la n d t a n d e t b e r ø r te d e n 2 d e n A fd e lin g , id e t I n d u s tr ifo r e n in g e n h a v d e le je t d e n p a a g æ ld e n d e G r u n d a fK o m m u n e n — g jo r d e S ta d s k o n d u k tø r e n n e m lig i A p r il 1 8 8 7 o p m æ r k so m p a a , a t P la n e n a n ta g e lig ik k e k u n d e g e n n e m fø r e s , » d a A r e a le t h ø r e r til d e O m r a a d e r , s o m K o m m u n e n h a r fo r p lig te t s ig til a t b e v a r e s o m P a r k a n læ g « . D e r m e d v a r S a g e n fa k tisk fa ld e t, o g d a F a b r ik a n t H a u b e r g d e s u d e n h a v d e h a f t L e jlig h e d til a t u d ta le s ig o m B e tin g e ls e r n e fo r e n K o n c e s s io n o g f u n d e t d e m a lt fo r str e n g e , m a a t te U d s tillin g e n ik k e b lo t fin d e e n a n d e n U d v e j fo r s in F o r sy n in g m e d elek trisk S tr ø m , m e n o g s a a r e n o n c e r e p a a a t g iv e A n læ g g e t e n p e r m a n e n t K a r a k te r s om C e n tr a ls ta tio n . S a g e n lø ste s fo r U d s tillin g e n s V e d ­ k o m m e n d e p a a d e n M a a d e , a t fle r e a f d e u d s tille n d e F irm a e r , s om h a v d e D a m p ­ m a sk in e r u d stille t i M a s k in h a lle n , lo d M a sk in e r n e , s o m fik D a m p fr a e t sto r t R ø r k e d e la n læ g , træ k k e D y n a m o e r , d er le v e r e d e d e n n ø d v e n d ig e S tr ø m . B la n d t d e A n læ g , d er v iste s i V ir k s o m h e d p a a U d s tillin g e n , k a n n æ v n e s e n M a s k in e a f A llia n c e -T y p e n (s e I llu s tr a tio n e n S id e 1 0 ) , tr u k k e t a f e n F ric h s D a m p m a s k in e . M a sk in e n g a v S tr ø m til e n L e B a r o n B u e la m p e . D e t t e M a s k in ­ sæ t tillig e m e d e t a n d e t M a g e til in s ta lle r e d e s e fte r U d s tillin g e n i H a n s th o lm F y r , h v o r d e v a r i D r ift in d til O k to b e r 1 9 2 4 . N a a r d e n n e M a s k in ty p e m e d p e r m a n e n te M a g n e te r le v e r e d e s e n d n u p a a e t T id s p u n k t, h v o r S y s te m e t ellers v a r fo r la d t, la a d e t v istn o k i, a t d e t fr a n sk e F irm a , s o m le v e r e d e U d r u s t n in g e n til F y r e t, ik k e a n s a a D r iftssik k e r h e d e n a f s e lv m a g n e tis e r e n d e M a sk in e r fo r til­ stræ k k elig . D e t er iø v r ig t in te r e ss a n t a t b em æ r k e , a t m a n n u , h v o r m a n h a r

26