KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

deri var, som straks opslog udi en Hast, det ganske Hus antændte, saa ingen Mennesker muligt var a t kunne læske“ . Branden skal have varet lige fra Kl. 3 1/ 2 om Eftermiddagen til langt ud paa Natten. Oberst Zer- nichow blev et P a r Dage efter arresteret og stillet for en Krigsret, men frikendt, skønt det kom frem, a t han havde begaaet den Uforsigtighed a t tillade, a t der blev fyret i Kakkelovnen i det Laboratorium, hvor man ladede G rana te r24). Den 8. August 1658 gik den svenske Konge Karl X Gustav i Land i Korsør efter a t have b rud t den nylig sluttede Fred i Roskilde. Samtidig kastede hans Flaade Anker ved Dragør. Med Stormskridt nærmede hans Hær sig den danske Hovedstad. Københavnerne var ved at tabe Modet; men efterhaanden som Uvisheden blev afløst af Bevidstheden om, at F jenden inden faa Dage vilde staa foran Stadens Volde, sejrede Viljen til a t gøre Modstand til det yderste, opmuntret, som de blev, ved Holfets Eksempel. Man satte Byen i Forsvarsstand saa godt, det lod sig gøre. Beboerne i Forstæderne fik Ordre til a t rømme deres Huse, der skulde nedrives eller afbrændes. Dette blev iværksat den 10. August; Trom­ merne blev sendt ud til Forstædernes Beboere for a t tilsige dem, at „de skulde rippe og flytte. Da kunde den ene ikke hjælpe den anden; de, som va r i Byen, havde nok a t skøtte med Voldene og Stykker (Skyts) derpaa a t bringe. Da skaffede de af Husene alt det, de kunde, ud paa Gaden og i Haverne, mente saa med Tiden a t kunne bringe det i Byen; da blev sat Ild paa Husene, og naar fattige Folk var ved noget at redde fra Ilden, var andre løse Folk ved andet at stjæle og røve, og der­ med blev Portene tillige tillukkede, at man siden intet kunde faa ind, som man men te“ . Da den svenske Konge den 11. August fra Rødovre saa de brændende Forstæder, var han klar over, a t her vilde han møde haard Modstand. I den følgende Tid satte Borgerne alt ind paa a t faa gjort Byen saa stærk som mulig. Den 21. August begyndte Svenskerne at skyde med gloende Kugler; Hensigten var tydeligvis at faa København skudt i Brand. Det va r ogsaa en farlig Sag, især for de Huse ved Vestervold, hvor Lofterne var fulde af Hø og Foder, der var hentet ind fra Ny Hollænderby, inden Portene blev lukket. Derfor maa tte Magistraten sørge for, at Borgerne 21