KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

fik Tilhold om a t passe godt paa deres Lofter med Hø, „saa sligt ganske fast bliver tilsammen traad t, om de det ikke paa et ande t og sikrere Sted kunde henlægge. Dersom nogen Halm, Foder eller Strøelse, som ikke var udi Hakkelse skaaren, befindes, da har de det straks udi Hakkelse a t lade skære eller og sligt paa et sikkert Sted lade forvare, saa ingen Ulykke næst Guds Hjælp deraf turde befrygtes“ 25). Kongen gav Magistraten endnu nogle Direktiver om Forholdsregler mod Ildebrand; „eftersom F jenden begynder med flyvende gloende Kug ­ ler lier ind i Byen at skyde, da beder Vi Eder og naad igst vil, a t I gør den. Anordning, at hvis Korn og Foder, som udi hver Gaard findes, af Husene vorder ført og paa sikrere Steder hensat, hvor det ingen Fare for Ild kan foraarsage, og at enhver Borger forskaffer sig udi sin Gaard et Par raa Oksehuder til at dæmpe Ilden med, om nogen skulde optæn- desee. Ggsaa for sine egne Staldes Vedkommende va r Kongen ængstelig; der blev sat en. Vagt af Baadsmænd til a t slukke mulige Antændelser26). Der var ogsaa blevet organiseret et godt og hu r tig t virkende B rand ­ væsen, saa de øvrige Borgere ikke behøvede a t forlade Voldene for a t deltage i Slukningsarbejdet. Herom fortæller en samtidig Beretning: „Havde her ikke være t god Politi med Brandmestre og Svende, da Svensken begyndte med hin uafladelige Ildspruden, a t skyde hine u t a l ­ lige gloendes Kugler og kaste hine mangfoldige Grana ter herind, og her v a r alligevel mangfoldige Godtfolks Lofter fulde af Hø, som de havde indsamlet, før Svensken kom her for Byen, da skulde man vel have hørt og set en underlig Færdsel, om man da først skulde redde, naar Ild var løs, og Husene stod i Brand. Disse Brandmestre og Svende var alle Murer­ mestre og Tømme rmand med alle deres Svende og Drenge, som va r udi København , regnet henved 300 Mand eller flere. Murermestrene og deres Svende og Drenge havde Hakker og Jernstænger straks a t hakke og brække ned og hindre Ilden; Tømmermændene havde deres Økser. Og baade Murermestre og Tømmermænd med deres Svende havde en Læder­ spand til deres Økser og Murhamre ; men saa havde de saaledes indbyrdes ordineret og lavet det, a t hve rt Pa rti vidste, hvor de skulde falde an, og hvad de skulde bruge, naar de mærkede nogen Fa r e“ . „Nogle af Svendene va r tilforordnede at hente de store Stiger og lange

2 2