KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

bered eiserne til de store Festligheder, udbrød der den 26. August Kl. 11— 12 om Aftenen Ild i en Borgers Gaard i en af de snævre Gader bag Gam­ meltorv. Ilden bredte sig hurtig t videre, da der ikke va r Plads nok til, at man kunde komme til a t bekæmpe den. Kirkeklokkerne klemtede; der blev affyret Kanonskud fra Voldene, Trompeter og Trommer lød for a t kalde Borgere og Soldater til Hjælp. Den unge Konge, der netop sad til Bords med nogle af de allerede ankomne fyrstelige Kroningsgæster, brød op og red skyndsomst til Brandstedet, og da Ilden trods det stille Vejr stadig bred te sig niere og mere, fo’r Kongen — stadig til Hest — til Bremerholm og befalede Matroserne paa Orlogsskibene a t ile til H jæ l p ; de ma a tte ellers ikke forlade Skibene, efter a t Vagten va r sat. Da Matro­ serne omsider fik Bugt med Ilden, v a r der b rænd t ikke mindre end 14 Huse, hvo rib land t Borgmester Oluf Madsens Gaard. Set med Nutidsøjne v a r 14 Huses Brand jo en stor Brand, mens Samtiden jo ellers va r v an t til anderledes Kæmpebaal, naa r den røde Hane galede. Det er derfor betegnende for de fredelige Forhold, der, trods alt, i saa Henseende he r­ skede i Hovedstaden, n aa r Borgerne i lange Tider kald te denne Brand „den store Ildebrand". I Maj 1626 havde København a tte r en større Brand, idet P rov i an t ­ huset gik op i Luer med den største Del af den Provian t, der var bestemt for Flaaden, Kongens Søfolk slukkede selv Ilden; men der havde været stor Fare for baade Tøjhuset og Slottet. Tøjhusets Brand va r den næste større Brand i København. Den 12. F e ­ b ruar 1647 sprang paa Grund af udvist Uforsigtighed en Granat, som man v a r ved at lade; den dræbte en halv Snes Personer og an tænd te Bygningen. Kongen kom straks ilende til Brandstedet, kald te Tø jmeste­ ren, Oberst Zerniehow, ud af det brændende Tøjhus, hvor han va r i Færd med Redningsarbejdet; han kom ud „og faldt næsegrus ned paa Jo rden og bad om Naade, thi han endnu ikke vidste, hvorfra Ilden var kommen. Kongen i Iver løb imod ham og vilde slaa, men Rigens Raad , som til Stede var, bad paa det underdanigste, Hans Majestæt ikke vilde sig ivre, man kunde ikke endnu vide, hvem derudi kunde være skyldige“ . Ilden gjorde stor Skade paa Rustkamre t, saa kun Kanonerne forneden blev reddede. „Kom Ild udi Arkeliet og i Fyrværkerne og ande t saadan t, 20