KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

en Bemærkning i Anledning af Udgiften til Vagten. Først i Juni 1852 naaede Brandkommissionen til at besvare Antegnelsen; men Svaret til­ fredsstillede ikke Selskabet, der ved Revisionen i December 1852 gjorde en lignende Antegnelse i Regnskabet for 1851, hvor Udgiften til Vagten var opført med ca. 1000 Rdlr.; samtidig forlangte Selskabet nærmere Oplysninger af Kommissionen. Striden drejede sig om, hvorvidt Brandkommissionen havde været berettiget til uden Selskabets Tilladelse at afholde Udgifterne til Vagten. Selskabet benægtede det, medens Brandkommissionen mente, at d en — som ansvarshavende for Brandvæsenets Tilstand og Ydeevne — maatte være eneraadende over, hvad de bevilgede Beløb blev anvendt til, og at „Kjøbenhavns Brandforsikring — som ganske uansvarlig — ikke kunde blande sig deri. Regeringens Tilladelse til kritisk Revision (August 1841, se Side 284), som Selskabet paaberaabte sig, paastod Kommissionen først nu at være blevet bekendt med, og den fortolkede Skrivelsen der­ hen, at Brandforsikringsselskabet ganske vist havde Lov til at frem­ komme med en Udtalelse, men at Kommissionen kunde undlade at tage Hensyn til den, hvis den ikke syntes om den, da udenforstaaende jo ikke kunde hindre Kommissionen i at udføre sit ansvarsfulde Hverv. I Marts 1853 forelagde Kommissionen Sagen for Justitsministeriet og underrettede samtidig Brandforsikringsselskabet om dette Skridt. Mini­ steriet syntes nærmest at ville unddrage sig en Afgørelse i Sagen og svarede i April, at det for Tiden ikke fandt sig foranlediget til at resol­ vere i Sagen. Det tilraadede i Stedet Brandkommissionen atter at hen­ vende sig til „Kjøbenhavns Brandforsikring“ og forelægge Selskabet de Omstændigheder, der havde foranlediget den trufne Foranstaltning, og de Grunde, der talte for at vedblive dermed. Efter dette Svar fra Ministeriet henstillede Brandkommissionen til Selskabet, at hele Spørgsmaalet blev udsat, da der jo i Marts 1853 var nedsat en Kommission, hvor begge Parter var repræsenteret (se Side 326), og hvor ogsaa dette Spørgsmaal vilde finde sin Afgørelse. Selskabet var dog ikke tilfreds med dette Forslag og henvendte sig til Justitsministeriet, som derefter i August anmodede Brandkommis­ sionen om at give Selskabet den tidligere omtalte Motivering for Brand­ 335

Made with