KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

vagtens Oprettelse. Samtidig bad man Kommissionen for Fremtiden nøje overholde Reglen om, at „Kjøbenhavns Brandforsikring“ fik Lej­ lighed til at udtale sig, førend en ny Udgift blev afholdt. Kommissionen nøjedes med at tage denne Skrivelse til Efterretning, hvormed Striden var ebbet ud23) I Slutningen af 1856 og Begyndelsen af 1857 kom der en Del Vanske­ ligheder angaaende Betjeningen af Vagtsprøjterne. Brandmajoren havde indberettet til Brandkommissionen, at han sidst i Juni 1856 gennem Københavns Kommandant havde modtaget saavel mundtlig som skriftlig Meddelelse om, at fra og med den 1. Juli kunde Vagtsprøjterne med Undtagelse af Hovedvagtens og Toldbodvagtens Sprøjter ikke længer fremføres af Vagtmandskabet, da Vagterne fra denne Dag var blevet ophævet. Brandkommissionen indberettede Sagen videre til Justitsministeriet og henledte Opmærksomheden paa, at der i de forskellige Brandordninger var bestemt, at de otte Sprøjter, der beroede ved Vagterne, skulde trans­ porteres til Brandstedet af Vagtmandskabet. Hele Brandvæsenets Ind­ retning var baseret herpaa, og Kommissionen antog, at det skyldtes denne Bestemmelse, at ingen større Ildebrande siden Bombardementet 1807 havde hjemsøgt Byen. Endvidere fremhævedes den store Fordel, det var at have otte store Sprøjter fordelt rundt om i Byen, betjent af kraftige, dygtige og veldisciplinerede Folk, der til enhver Tid og paa­ klædt var til Raadighed, saa de øjeblikkelig kunde føre Sprøjterne til Brandstedet og dér betjene dem, indtil det ordinære Mandskab, der boede rundt om i Byen, kunde faa Tid til at blive samlet. Vagtmand­ skabets Slukningsvirksomhed havde været af saa meget større Betyd­ ning, som den var udført i de første Øjeblikke, der ofte var afgørende for en Brands videre Forløb. Vagtmandskabet med Vagtsprøjterne havde været „Hovedstøtten for det hele Brandvæsen“. Brandkommissionen beklagede sig over, at den ikke i god Tid var blevet underrettet om denne Beslutning, hvorved Militæretaten havde frasagt sig sin Pligt til „at sikre Hovedstaden for den største af alle Ulykker — en stor Ildebrand“. Kommissionen maatte „derfor paa det kraftigste protestere mod den saaledes ensidige og aldeles ulovmedholde­ 336