KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

muligt til sin Post. Ligeledes begiver de øvrige ved første Signal tilstede­ komne Vægtere sig straks, saasnart de har forvisset sig om, hvor Ilden er, tilbage til deres Poster, hvor de ved Stokkeslag forplanter Efterret­ ningen om Ilden videre over hele Byen fra Post til Post. Enhver Vægter har, efter at han saaledes har givet sine Kammerater Underretning om Ilden, saa hurtigt og stille som muligt at vække alle paa hans Post boende, der skal møde ved Ildebrand“. Den Vægter, der opdagede Ilden, skulde straks efter at have alarmeret sine Kammerater vække først Beboerne i det brændende Hus og derefter de mødepligtige Brandfolk i hans Distrikt for endelig at vende tilbage til Brandstedet og dér holde Orden og hindre uvedkommendes Adgang til Huset. „Naar Alarmeringen saaledes er sket og alle vedkommende vækkede, begiver den Deling af Vægtere, som da for Tiden er særlig beordret og staar for Tur til at møde ved Ildebrand, sig uopholdeligen til Brandstedet og melder sig dér til den tilstedeværende højeste af Politiet eller Brandkorpset. Disse Vægtere maa ikke forlade Brand­ stedet, før de derom af deres Foresatte faar Ordre, og de har, saa vidt og saa længe det maatte gøres Behov, efter Ordre at forrette Tjeneste ved Slukningen, saasom ved Slangernes Paaskruning, ved Pumpning og andet Arbejde ved Sprøjterne, ved Afspærring m. m .“ Desuden havde Vægterne Pligt til at skaffe sig oplyst, hvor i deres Distrikt der boede Arbejdere, der kunde hentes til Assistance ved Slukningsarbejdet. For Forstædernes Vedkommende vedblev dog ogsaa for Vægterne de gamle Regler at bestaa22). Jævnsides med den stærke Kritik af Brandvæsenet og Forberedelserne til den nye Ordning, der nu skulde til at staa sin Prøve, havde Brand­ væsenet haft forskellige Vanskeligheder at kæmpe med, medens paa den anden Side flere Smaareformer blev indført for at bøde lidt paa Mang­ lerne, indtil den nye Ordning kom. Den Brandvagt, som Brandmajor Kerrn havde faaet oprettet den 1. Juli 1850 paa sin Bopæl i Nørregade (se Side 288), gav Anledning til en Kontrovers med „Kjøbenhavns Brandforsikring“. Til Brandvæsenets Regnskab for 1850 gjorde Selskabet ved Revisionen i November 1851 334