KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

205 tegnes som Kage, hvorimod Konditorer og Sukkerbagere havde Ret til at forbage alle Slags Kager, der alene dreves med Æg eller som blot bestod af Sukker o. 1., og denne Grænse var ogsaa ved flere Lejligheder blevet anerkendt a f Domstolene. Bagernes Opfattelse blev da ogsaa anerkendt i en Kancelliskrivelse af 27. April 1822, og da Lauget i An­ ledning af en Sag for Helsingør Byret mellem en Laugsbager og en Kuk- kenbager blev anm odet om a t afgive sin Erklæring, kunde Scherfig hen­ vise til Kancelliets Afgørelse. Han tilføjede yderligere, at det heraf frem­ gik, a t Konditorerne ikke var eneberettigede, og dette kunde de efter hans Mening heller ikke være, da en Bagermester m aatte kunne forbage alt , hvad der overhovedet kunde forbages i Ovn. Dette laa ikke alene i Ordet Bagermester, men det bekræftedes yderligere af Laugets Hi­ storie, og han henviste til, a t der i Tyskland fandtes baade Løsbagere og Fastbagere, af hvilke de førstnævnte tidligere kun befattede sig med Forbagning af sigtet Rugbrød, alle mulige Slags Hvedebrød og Kager, medens derimod nu flere Steder, saaledes i Hamborg, de to Laug havde ganske de samme R ettigheder, skønt de bestod uafhængige over for hinanden. Derimod havde der i Danmark aldrig været mere end eet Bagerlaug, hvori saavel Løsbagere som Fastbagere optoges, og Scherfig sluttede heraf, a t det m aa tte være enhver Laugsbager tillad t at bage alle mulige Slags Kager og Bagværk. 20. December 1838 meddelte Oldermanden Laugets Interessenter, at han paa Laugets Vegne va r blevet indstævnet af samtlige Kukkenbagere for formentligt Indgreb i deres Næring, hvorfor han paa nogle Interes­ senters Opfordring havde indstævnet to Brødbagere for Indgreb i Laugets Rettigheder. Sagens videre Forløb findes ikke om talt i Laugets Arkiv og er for saa v id t heller ikke af større Interesse, idet Næringsloven af 29. December 1857 gav enhver, der var i Besiddelse af Borgerskab eller Næringsbevis som Bager Ret til a t udøve den under Konditori eller Kagebageri henhørende Bagerivirksomhed, ligesom Borgerskab eller Næ­ ringsbevis som Kagebager gav Ret til Tilvirkning ikke blot af alle Slags Kager, men ogsaa af egentlige Konditorivarer. I Tiden fra 17. Juli til 16. Oktober s. A. va r der blevet udfærdiget 6 Bevillinger for Kukken­ bagere til i Forbindelse med deres allerede havende Næring a t forbage og falholde »det saakaldte finere Wienerbrød eller saadant Brød, hvortil som Drivningsmiddel anvendes Gær, men i hvilket Sukker og Krydderier benyttes som væsentlige Ingredienser«. I 1820—30’erne opstod der flere Brødfabrikker i Forbindelse med