KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

198 der 1769 havde faaet Privilegium paa a t lade sine Tvebakker og Kringler indføre og sælge til dem, der havde bestilt saadanne. Det stæ rkeste Indpas, der blev udøvet overfor Lauget, var dog det, der øvedes af de privilegerede Bagere udenfor Lauget, hvad enten disse saa hed Franskbagere , Fribagere eller Rugbrødsbagere. Uagtet det i Laugsartiklerne va r forbud t nogen, der ikke var ind­ skrevet som Mester i Lauget, a t gøre Bagerne noget Indpas i Næringen, uag tet det streng t var forbudt »de, som bager Peber-K ager og deslige« a t bage nogen anden Slags Brød og saaledes gøre de re tte Mesterbagere noget Indpas, og uag tet der baade før og efter Udstedelsen af Skraaen af 1683 var fastsat et bestem t Antal af Laugsmestre, der ikke m aatte overskrides, saa paaførte dog Regeringen Bagerlauget en skarp Konkur­ rence dels ved Udstedelse af Privilegier paa F ranskbageri og dels ved Oprettelsen af Frim esterinstitutionen. Oprettelsen af denne sidste var fra Regeringens Side tæ nk t som en Lettelse for Almuens Adgang til at sikre sig det daglige Brød, men den skulde ogsaa være en Hæmsko paa Lauget. Saaledes som Tanken udførtes i P raksis, blev den imidlertid til Ødelæggelse for det store F lertal af Bagerne. Saa længe det a t bage Franskbrød var en Specialitet, der ikke kendtes af de danske Bagere, var det kun rimeligt a t give Udlændinge, der havde lært denne Specialitet, Privilegium paa a t bage og udsælge dette Brød. Men efterhaanden som de københavnske Bagere optog denne Bagning og udførte den lige saa godt som Franskbagerne , va r det urimeligt at blive ved med a t udstede Privilegier for saadanne, der tilm ed var langt heldigere stillede end Laugsbagerne, idet de ikke va r bundne af disses Forpligtelser til a t have Befolkningen forsynet med Rug- og Hvedebrød, ej heller til a t have Forraad. 21. April 1683 fik en Bager fra Husum i Holsten, der tre Aar forinden havde nedsat sig i København og her havde tag e t Borgerskab og er­ næret sig af fransk og hollandsk Bageri, Privilegium paa fremdeles uhin­ dret a t bruge samme Næring. 1691 fik J acob d e S a r c is Tilladelse til a t indrette Franskbageri i sin tilkøbte Gaard paa Østergade. Aaret efter klagede han over, a t en fransk Bagersvend gjorde ham Indpas i Næ­ ringen, og 4. November 1698 truede Kongen alle og enhver, der skadede Sarcis i Næringen, med Bøder paa 100 Rdlr. til Vor Frelsers Kirke. 1702 fik J ean E n d e l o t , der havde væ ret Bager hos den franske Gesandt, Bevilling til a t nedsæ tte sig i København og ernære sig som Bager. Lig­ nende Bevillinger udstedtes i Løbet af den første Snes Aar af 1700-